Wilber

Wilber – spektrumbevidsthed  
I det følgende skal jeg præsentere nogle dimensioner af Ken Wilbers ìfull-spectrum-modelî over den personlige vækst og udvikling. Wilbers model repræsenterer en af de mere ambitiøse forsøg på at forbinde konventionelle og kontemplative topologier. Wilber ser den enkelte som en organisme, selv-system i en stadiog bevidsthedsmæssig udvikling. Jeg skal søge at belyse Wilbers syn på patologier, personlighedsforstyrrelser, som kan opstå undervejs – og derefter Wilbers forslag til særlige typer af behandling eller terepeutisk intervention. 

Wilber trækker nogle linier i de menneskelige udvikling: affektiv, kognigiv, moral, ego og objektrelation mv. med nogle trin eller faser i udviklingen, gennem hvilke linierne måtte udvikle sig. Wilber fremstiller disse faser i ni mere generelle beskrivesler, hvorigennem selvet (selv-systemet) passerer, eller klatrer op. Der trækkes hos Wilber især på den psykoanalytiske skole (Mahler, Kernberg, Blanck and Blanck og Kohut). 

Wilbers Spectrum-model af psykologien – en model der er strukturel, hierarkisk og systemorienteret. Wilbers model indeholder tre komponenter: et selv-system og to stukturelle formationer i psyken: basale strukturer og transitoriske.Første er de strukturer som når de først emergerer er relativt autonome enheder og forbliver tendentielt i eksistens, hvorimod de efterfølgende transitoriske strukturer er mere fasespecfikke og mere eller mindre erstattes, ophæves i det videre forløb. Den størrelse som forbinder og samler er selv-systemet, hvor der fokuseres på identifikation, vilje, intentionalitet, forsvar, kognition og læreprocesser. 

De basale strukturer er de strukturer, som når de først emergerer er relative autonome enheder og forbliver tendentielt i eksistens, er relative og funktionelt uafhængige af selv-systemets vækst og udvikling. De basale bevidsthedsstrukrers forløb er hos Wilber ìstykket sammenî af læsning af flere af den vestlige psykologis teorier og praksis (Freud, Erikson, Piaget, Mahler) samt forskellige østlige kontemplative (Buddhisme, Sufi) til ni centrale funktionelt dominerende strukturer. Betegnelsen “fulcrum” henter Wilber fra Blanck og Blanck som betegnelse for kriselignende, katastrofeagtige overgange 

1) Sensoriphysical – sensation, perception. (Piagets sensomotoriske niveau) Barnet lærer de første måneder taktilt at skelne mellem noget som er kendt og noget som ikke kendt. Orale hos Freud. Symbiotiske hos Mahler. Den pre subjektive hos Stern. Alle betegnelser for denne første kloning af taktile skemaer (også blinde og døve udviser denne evne til empatisk kontakt). Et kybernetisk udvekslingssystem mellem forældre og barn. Altså grundlæggende skemaer for barnets oplevelse af sammensmeltning og afgrænsning med andre. Afsluttes denne oplevelse af fysisk afgrænsning ikke på hensigtsmæssig vis, vil barnet have svært ved at fornemme fysiske selvfornemmelser – hvad er mit og hvad er de andres. 

2) Phantasmatic-emotional – det emotionelle og seksuelle niveau, libido, simpel form af mental ìbilledî dannelse. Den første fysiske afgræsning ophæves i en følelsesmæssig afgræsning fra den anden. Hvilke følelser er mine og hvilke ikke. Barne oplever sine følelser som forskellige fra andre. 

3) Rep-mind – forkortelse for repræsentaion – Piagets præoperationelle tænkning. A) i symboler (2-4 år) og b) begreber – ordklasser? (4-7 år). Men ingen rolleovertagelse, egocentrissk Det subjektive, følelsesdn af identitet, det verbale selv, den ødipalekloningsfase. Begyndende selvbevidsthed, begyndense selvtilsrækkelighed, en kognitiv personlighed. 

4) Formal-reflexive mind – Svarer til Piagetss operationelle tænkning (kan tænke over det at tænke – selv-reflektion). Første trin basale hvorimod de efterfølgende transitoriske strukturer er mere fasespecfikke og mere eller mindre erstattes, ophæves i det videre forløb. Hvad betyder egentlig “ìkritisk fase” (Overstimulering=forceret udvikling, understimulering= hæmmet udvikling). 

Fulcrum: Wilber har begrebet fra Blanck and Blanck, og det dækker over barnets og den voksnes forskellige udviklingsfaser, overgangskriser, kognitive skred, stadier på livets vej.

Piaget Maslow Freud Erikson Kohlberg Wilber
sensomotorisk fysisk oral sensorisk tillid/mistillig clear senso-psysical
clear clear muskulær anal autonomi/skam pre moral phantasmatic emotional
præoperationel sikkerhed genital initiativ/skyld pre conventional/approval of others rep mind
konkret operationel tilhør latens flid/mindreværd conventional/law and order roll/rule
formel operationel selvværd pubertet identitet/rolleforvirring postconventional/individual rights formal-reeflex
vision-logic – intuitiv logik – formel dialektik selvaktualisering clear forplantning/stagnation universal/spiritual vision logic
clear clear clear integritet/fortvivlse clear psychic
clear clear clear clear clear subtle/ casual

 

AGE Hovedvirksomhed Mahler Loevinger Patologier Behandling
0 – 1 1/2 spædbarn/umiddelbar
emotionel kommunikation
førsproglig periode		 autisme
symbiose
seperation/individuation		 autistic
symbiotic
beginning impulsive		 perinatal patologi
psykoser		 intens regression/fysiologisk
passivering
1 1/2 – 3 clear objektkonstans selfprotective grænsepsykoser
narcissisme		 strukturopbygning
3 – 6 førskolebarn/rollelege clear conformist neuroser afdækning
6 – 12 grundskole/læring
praktisk og sproglig intelligens
 clear concentious-conform script patologi script analyse
12 – 20 tidlig pubertet/intim personlig kommuniukation psykoseksuelle moratoruim concentious individualistic identitetsneuroser introspektion
20 – 30 sen pubertet/erhvervsrettet virksomhed psykosociale
moratorium		 autonomous
integrated		 eksistentielle patologier eksistentiel terapi/kunst
30 – clear clear clear psychic disorder nature mysticisme
50 – clear clear clear subtle disorder deity mysticisme
clear clear clear clear casual disorder formless mysticisme