Den idealistiske-pertentlige-perfektionistiske-intolerante person. – Herskeren.
Resume: Reformator, moralist og perfektionist. Ordensmenneske med principper, punktlig, systematisk, metodisk. Tilpasset. Høflig og formel med vægt på status og rang.
Lidenskab: vrede. Frygter at blive fordømt- ønsker at have ret.
Selvopfattelse: jeg er retfærdig og objektiv, jeg er moralsk forpligtet.
Kræver perfektion af sig selv og andre,og er altid kritisk overfor sig selv for ikke at være perfekt nok. Lærte at gennemskue og mestre spillets regler for nemmere at opnå anerkendelse og kærlighed.
Som regel med en dominerende forældre, med den anden noget i baggrunden – ofte negativ identifikation med faderen og moderen som en stærkpersonlighed. Stærk ofte uudtalt forældre kritik, strenge moralske forbud af religiøs, moralsk eller etisk karakter blev internaliseret i et Over-jeg, der hurtigt får dem til at føle skyld, hvis de ikke levede op til de indlærte idealer.
De blev alvorligt kritiseret og straffet og lærte derigennem at overvåge sig selv for at undgå at gøre fejl – uden at de fik ros eller belønning. Meget af deres energi anvendes til at undgå at føle skyld, eller bearbejde skyldfølelser over deres brud, rette fejl og korrigere dem. Indre ønsker (vrede og seksualitet) blev undertrykt som små, og har derfor lært at udelukke egne ønsker ved at fokusere på den korrekte måde at gøre tingene på. Var gode, nemme mønsterbørn. Lærteat opføre sig ordentligt, tage ansvar, og være korrekte i andres øjne. Man forventede at de tidligt påtog sig et voksent ansvar. Sikkerhed i barndom afhang af selv-kontrol. At give udtryk for trods og vrede er uacceptabelt, fordi det betyder tab af selv-kontrol. Undertrykkerderfor egne behov som ikke er acceptable og korrekte for ikke at miste anerkendelse og kærlighed.
Kritisk overfor sig selv og andre. Har hele tiden en stærk indre kritisk stemme, der kommenterer det de tænker og gør. Ofte moralsk fordømmende. Har udviklet en fordømmende indstilling overfor andre, som bryder “reglerne” uden at angre. Selv-retfærdigharme over andres “nemme” løsninger når de selv bruger så megen energi på at være korrekt og må give afkald på så meget. Når belønningen for deres perfekte adfærd udebliver – så de må rose sig selv.
Overbevist om at der kun er en korrekt vej. Prokrastinerer af frygt forat lave fejl. Udskyder beslutninger, selv små ting overkompliceres så man ikke kan komme i gang. Overdramatiserer små fejl – sådet hele skal startes forfra! Andre er syndebukke. Ofte pedantisk småkritik. Finder negativ kritik i ellers uskyldige bemærkninger. Finder fejl og mangler i alle situationer, behandlingen i butikken, restauranten, deandre i trafikken. Det bunder i at man allerede som barn trænede sin opmærksomhed i hurtigt at finde fejl i ting, som andre ville karakteriseresom udmærket. Bekymring for korrekt påklædning. Er bange for at kompromittere sig. At være perfekt hele tiden kræver meget energi, og skaber ofte depressioner når det ikke lykkes. Fysisk uro og kronisk følelse af irritation.
Andre føler ofte ubehag ved deres tilstedeværelse, ford ide virker utilfredse. De er ikke selv klar over at de er irriterede og vrede, men ansigtstræk, rød i hovedet og ophidset kritik, dukker op i samtaler og diskussioner, hvor de troede at de bare foretog nogle vigtigeunderstregninger af væsentlige sammenhæng. Har udviklet et stift kropssprog. Når de føler de har ret, kommer fysisk energi til udtryk, den indre kritiske stemme svækkes, og vredes udbrud føles befriende. Druk, vredesudbrud og intense seksuelle aktiviteter befrier for det tryk som periodisk opbygges af ubevidste behov. Udbrudenes årsager som regel ubekendt – det kræver en dygtig partner at læse vredes-tegnene og finde frem til årsagen bag dem. Vredesudbrud kan være “vulkanske”, og helt ude af proportioner. En vrededer dog også kan omsættes konstruktivt gennem sublimation.
Føler sig andre moralsk og etisk overlegne. Hyklerisk, kan ikkese sine egne modsætninger. Hele tiden foretages ubevidst sammenligninger af tanker og handlinger op imod en ideal standard. Har for vane at sammenligne sig med andre: jeg/mit er bedre end… og bekymrer sig for deres kritik. Har uhyre svært ved at modtage andres kritik, finder det smertefuldt og har samtidig også svært ved at rose andre, det kunne minimere deres eget selvværd. Roses andre tjener det blot at forstærke selvglæden over deres egne gode egenskaber. Rosen er sat i nøje dimension til andres fejl og mangler. De er nærige med komplimenter og gaver.
Også ens partner skal være perfekt, adfærd korrigeres, fysik, påklædning, makeup, ellers trækkes gamle skænderier frem, skænderier som ophører når partneren har indset sine fejl og lover at ændre sig i overensstemmelse med “forbilledet”. Har svært ved at tale om eks. jalousi. Det er tegn på intimitet og fortrolighed hvis man erkender og omtaler sine ønsker og behov, og ikke hvad der “bør” gøres.
Man ser ofte par hvor begge er “perfektionister”. Har sammesyn på fysisk sundhed, korrekt livsførelse og værdier tjent gennem arbejde. Begge underkende deres egne indre behov for at de begge kan være i overensstemmelse med deres høje idealer.
Kan være splittet i to personligheder: en bekymret, ansvarlig og respekteret når man er hjemme, og sorgløs, afslappet og sexet når man er ude og er anonym. Har en stærk seksualitet, som skærmes af et strengt overjeg. En Jekyll/Hyde personlighed, f. eks. blød og omgængelig sammen med andre og så et “sexdyr” i soveværelset, hvor dichotomien rigtig/forkert, madonna/luder, puritansk/hedonistisk kommer til udtryk.
Udsyn minder om fortidens “puritanere” og “calvinister”, arbejde hårdt, være uafhængig, sund fornuft og godhed vinder til sidst. Det gode skal “fortjenes”, behageligheder udskydes til alt er i orden. Er travlt optaget af at ordne det der skal og bør gøres, fikseret på at forbedre og organisere. Det “behagelige,nydelse” er noget der planlægges og arbejdes henimod. Tid kontrolleres gennem nøje afmålte tildelinger til sport, besøg osv. Alt skal opfyldes punktligt. Er glade og stolte når jobbet er veludført,og de fortjener ros! Har svært ved at slappe af i ferier.
Også forholdet til autoriteter skal være korrekt. Er nok ambivalent overfor organisationer/militær. Svinger mellem tilpasning og trods. Nærer almindelig mistro mod autoritær ledelse, men forventer de noterer sig godt arbejde og uddeler belønning. Der skal være tillid til den “gode” sag, overordnedes kompetence og retfærdighed, jobbet skal afgrænset og regelsæt skal følges. Er den overordnede inkompetent og job-rutiner skiftes ud periodisk, skaber det uro, følelse af at blive kritiseret. Ansvar fralægges med mindre der er fuld overensstemmelse mellem parterne. Stiller sig udenfor til den korrekte måde at gøre tingene på etableres. Er påståelig hvis man er overbevist om at ens måde er den korrekte. Er dygtig til at organisere, er utrættelig og arbejder også gerne over om nødvendigt, og er glad når arbejdet udnytter og udvikler evner. Skal hele tiden forbedre tingene, “hvis jeg ikke gør det, bliver det ikke gjort”. Omvendt er man bange for at stå op imod autoriteter, bange for kritik og “hævn” hvis der er overset noget ellerlavet en fejl. Er ukomfortable i situationer som kræver fleksibilitet ,kompromis’er og tolerance omkring meningsforskelle. Der skal være forudsigelighed i regler og struktur. Er næsten religiøs “fundamentalist”, politisk tendens højre-ekstrem. Identificerer sig med et straffende, autoritært over-jeg. Hvis andre ikke gør som de vil, kan de blive onde og sadistiske, fordømmer stærkt andre og ser til at de bliver straffet.
Sprogspil: Holder moralske prædikener. Giver forelæsninger i korrekt adfærd. Et belærende tonefald, som udtryk for moralsk overlegenhed. Benytter sofisteri og rationalisering til at opretholde deres “logiske” position. Bruger”skulle” og “bør” meget. En rank kropsholdning, smalle læber og øjenbryn, de ser “ned” på andre mennesker. Påpasselig med frisuren. Stive og ofte med (ryg og anal) muskelspændinger.
Desintegration: Bevægelse mod personlig eller social deroute, man synker ned i et melankolsk lune, eller i alvorlig depression, skam, selv-bebrejdelse og selv-destruktion, nervøst sammenbrud, selvmordstanker. Perfektionisten desintegrerer fra en sund, tolerant dømmekraft bygget på fornuft og principper, over idealistisk reformisme, pertentlig, fordømmende og pedantisk, mod usund, selv-retfærdig intolerance, tvangsforestillinger, sadistisk straffende. Tvangsmæssig personligheds forstyrrelse.
Integration: Man accepterer virkeligheden med dens fejl, bliver mere afslappet og produktiv. Verden er ikke sort/hvid men mange dimensionel. Tingene skal ses fra flere sider. Oplevelsesfeltetudvides. Udvikler evnen til at tilsidesætte egne fordomme og idiosynkrasierfor et mere realistisk udsyn. Ikke længere den samme drift mod a talt skal være perfekt, eller de alene skal “frelse” verden.Tingene får lov at køre deres gang, man bliver mere glad og menneskelig i sin omgang med andre. Lærer at de høje idealer og ædle mål, som de forfølger er forklædt egoisme.At ærgrelser og irritation bunder i egne “synder”.
Typisk forsvarsmekanisme: Ubevidst reaktionsdannelse, i stedet for at reagere spontant og direkte træder den “indre censor” ind og bestemmer hvad og hvordan der skal reageres. Et forbudt ønskeeller forbudt driftsimpuls kan forvandles til sin modsætning. F. eks. et ønske om at grise sig til bliver til perfektionistisk renlighed. Aggression bliver til forstilt mildhed og omsorg.
