Mahler: udvikling af objektrelationer – kognitiv udvikling
Forstyrrelser skyldes ikke intrapsykiske konflikter (Freud), men gentagelsen af uempatiske reaktioner fra forældre: manglende indfølelse, ingen følelsesmæssige medsving, afstemning. Barnet skaber objektet – moments of illusions – den hallucinatoriske omnipotens; transitive objekter: sutteklud, bamse, stiltiende aftale mellem barn og forældre.
Under graviditet er mor og barn eet, barnet oplever moderen som selv-objekt, en del af sig selv. Ved fødslen forlades paradiset og det medfører stort behov for moderens empatiske reaktioner, behov for spejling, beundring, bekræftelse (jeg er pragtfuld, er elskelig) fylder det grandiose selv! Moderen spejler barnet, det idealiserede forældrebillede (faderen klipper beundringen/navlestrengen over til moderen) Skal vise,at han holder af vedkommende, men samtidig spejle omgivelsernes krav – korrigere barnets emotionelle erfaringer.
0 – 2 mdr. Autistisk fase TILKNYTNING
2 – 5/8 mdr. Symbiotisk fase
4/5 – 8/10 mdr. Differentiering ADSKILLELSE
8 – 15/18 mdr. Øvelsesfasen
15 – 24/30 mdr. Tilnærmelsesfasen
24 – 36 mdr. På-vej-mod-objektkonstans
Autistisk (præsymbiotisk) fase – o – 2 mdr. Objektløs. Ude af øje ude af sind. Barnet lever i en indelukket/autistisk verden hovedsageligt beskæftiget med at søge sansetilfredsstillelse vha. med medfødte reflekser, signaladfærd. Barnet kan ikke skelne mellem sig selv og omverdenen. Moderen er en del af den selv.
Symbiotisk fase. 2 – 5/8 mdr. Genkendelse af mor, hvis hun gør et stabilt indtryk. Splitting, f. eks. den gode og den onde mor, er ikke en hel person. Ingen indre billeder. Barnets sanser udvikles meget, men de oplevede objekter og stimuli opfattes stadig som en del af barnet selv eller barnets egen verden. Enkelte ting/dele af personen kan opleves isoleret, men stadig ikke som selvstændige ting/personer. Barnet lever i en symbiotisk tilstand. Også lystjeget udvikles. Barnet kan skelne mellem lyst og ulyst, mellem godt og ondt og identificerer sig med lysten/de gode objekter. Selvværdsfølelsen udvikles. Den primære narcissisme – jeget består kun af gode sider.
Differenteringsfasen. 4/5 – 8/10 mdr. Objektverdenen bliver større: far, børn, overgangsobjekter (bamser, dukker osv.,. vil selv. Autonomi (selvstændighed) og separationslyst eller distance. Øvelsesfase. 8 – 15/18 mdr. Permanens: indre billeder af objekter, f. eks. den gode mor. Her begynder barnet gradvist at kunne skelne mellem først moderen og andre personer, dernæst mellem sig selv og mor/omverden. Separationen er i gang, jeg-dannelsen er startet.
Tilnærmelsesfasen 15 – 24/30 mdr. Barnet kan genkalde indre billeder af dårlige (og gode) objekter og udvikler derfor en “dårlig samvittighed” – overjeget. Splitting er fremherskende. Vrede mod f. eks. fraværende mor, da barnet samtidig savner mor. Vreden øger separationsangsten. Barnet begynder at tale. Motorik og tænkning udvikles hastigt, hvorved barnets verden udvides betydeligt. Barnet bruger moderen som sikker base til at bevæge sig længere og længere væk og udforske verden. Barnet oplever godt nok nu adskillelse mellem sig og verden, men betragter sig til gengæld som verdens centrum (egocentricitet, Piaget). det oplever sig som almægtigt, en slags storhedsvanvid. narcissismen er på sit højeste.
På-vej-mod-objektkonstans. ca. 24 mdr. og opefter. Vigtigste udvikling: splitting erstattes af objektkonstans, dvs. indre billeder er stabile, ingen splitting. Mor er kun mor og ikke den onde eller den gode, samme med andre objekter (Winnicut: den gode-nok mor). Forudsætning for konstans: få frustrationer, omverdenen og barnet selv opfattes som overvejende gode. Konsekvens: kan sørge og jo mere konstans, jo mindre separationsangst.