Third force:

I 50’ene begyndte en ny type patienter at dukke op hos terapeuterne. Man fungerede ikke længere så godt, stressproblemer, utilfredsstillende personlige relationer, tilbageholdt vrede eller isolation. Man burde have været glad og tilfreds set i relation til sædvanlige sociale normer og kriterier. Der var arbejde, penge, god sex, gode venner, fritidsaktiviteter – og alligevel manglede noget. De “eksistentielle neurotikere” meldte sig på banen – man savnede sgu’ mening med livet!

Det førte til skabelsen af den “tredje kraft” – humanistisk psykologi. Maslow interesserede sig for “relativt sunde” individer i stedet for mentalt syge og det medførte nye studieområder blev legitime: spørgsmål om autensitet, højdepunktoplevelser, kærlighed og kreativitet. Normale mennesker blev nu til neurotikere i sammenligning med det potentiale hvert individ bare rundt på.

Selvaktualisering blev et kodeord. Det blev især lagt energi i de praktiske tilgange, en ny kropsopfattelse, følelsesforløsende terapier med mere så dagens lys. Relativt normale mennesker kunne nu få undervisning i at leve et rigere og sundere følelsesliv. Men i det store hele ændrede humanistisk psykologi ikke på det herskende, materialistiske, scientistiske grundsyn – vi var stadig ikke andet end materielle processer, uden anden grund til at eksistere end opfylde biologiske driftskrav som drev os frem til en ellers meningsløs død.

Maslow, Beuler, Perls, Lowen, Frankl, Rollo May, Leontjev, Elkonin, Vigotsky, Fromm, Marcuse, Symbolsk Interaktionisme (Cooley, Mead, Blumer).

Tilbage til menu