Wundt. Pavlov, Watson, Skinner, Tolman. Beck, Norbert Wiener, Kelly. Memetics. Gardner.
Thank you for reading this post, don't forget to subscribe!Den kognitive-behavioristiske, eller kort behaviorismen insisterer på kun at betragte ydre observerbare, materielle fænomener som grund for en videnskab. Det er der kommet meget godt og sidt ud af. Problemet er bare at man affærdiger introspektion, bevidsthed, tænkning som et legitimt forskningsområde. Klassisk behaviorisme nyder i dag ikke den store bevågenhed, dels på grund af et snæversyn, dels at den er erstattet af kognitiv psykologi. Kognitiv psykologi var/er inspireret af digetale computere og hensigten synes at være at forklare bevidsthed i mere simple, ikke bevidste subsystemer, at reducere den til informationsprocesser i et fysisk system – en digital eller biologisk computer.
Pavlov, Watson, Skinner, Beck, Wiener, Gardner, Lakoff, Kelly, Piaget, Memetics, Principia Cybernetica.
At blive voksen, et modent subjekt, opbygningen af en personlighed sker “socialisering”. En betegnelse for den proces hvorigennem den enkelte tilegner og tilpasser sig sine omgivelser, gennem indlæring af roller, sociale regler og tilegnelse af normer, vurderinger, holdninger. Socialisering betegner den proces der sætter individet i stand til at begå sig i socialt samvær med andre gennem opbyggelse af en “ansvarlig” personlighed.
I denne opfattelse af individet spiller miljøet, de ydre stimuli og herunder især gruppepåvirkninger en altafgørende rolle for individets udvikling. Påvirkning fra en tilhørsgruppe indeholder synes at udgøre det stærkeste incitament i dannelsen af personens adfærd og indstilling. Omgivelserne, gruppen udsætter den enkelte for et pres og denne må foretage nogle valg for at overleve, i gruppen spiller man forskellige roller bestemt af de forventninger gruppen har til en. Gennem forskellige valg gøres der erfaringer, som gemmes som erindring/hukommelse og danner baggrund for senere adfærd og meninger. En lidt simpel “stimuli/respons” model. Man er det, de andre gør en til igennem deres opfattelse og deres påvirkning af en.
Det sociale miljø udgøres af den kreds af personer, som individet omgås og identificerer sig med. Man interesserer sig derfor fortrinsvist for interaktionsstrukturer i sådanne grupperinger – er der ambivalens, konflikter mellem et eller flere sociale systemer, mellem gruppemedlemmernes rollefordeling og forventninger til hinanden? Interesserer sig for individets udviklingsfaser og livscyklus, primærsocialisering og sekundærsocialisering og gruppernes udviklingsfaser – f. eks. familiens livsløbs-cyklus.
Der skelnes mellem dels medlemsgrupper såsom familie, fritidsklubben, venner i fritiden, klassekammerater, politisk forening, hvor påvirkningen sker gennem mere formelle sanktioner såsom karakterer, bøder, straf og/eller uformelle sanktioner som f. eks. Misbilligelse, social isolation mm. og dels referencegrupper, som punkere, rockere, sportsfolk, filmstjerner, hvor påvirkning sker gennem identifikation, efterligning og indlevelse.
Motiverne bag individets valg, adfærd og handlinger tilskrives opfyldelsen af behov som f. eks. kærlighed, tryghed, social anerkendelse og samhørighed. Årsagen til asocial adfærd, neuroser og psykiske lidelser forklares i følge den behavioristiske retning, som mangel på tilfredsstillelse af sådanne behov, som individet derfor skal/bør lære at tilfredsstille på en “realistisk” måde, lære at foretage de “rigtige” valg. En socialpædagog, en lærer eller myndighed involverer sig og lærer den enkelte at være/blive voksen og ansvarlig for sine egne valg, handlinger og udvikling. Den unge mand stak den gamle kone ned med en kniv fordi han var ulykkelig, han var ulykkelig fordi han var uansvarlig! Individet socialiseres derigennem til at indgå gnidningsfrit i et socialt system – men desværre ofte uden særlig hensyn til om dette “system” rent faktisk formår at dække individets behov og ønsker. Socialiseringsprocessen indebærer derfor negativt set en underkastelse af den enkelte under den sociale kontrol, den enkelte så at sige “betinges” til at reagere forudsigeligt på belønning og straf, lærer at værdsætte og begære det som “andre” er enige om er værd at begære. Målet er at udvikle et modent individ med passende jeg-styrke som ikke skal kontrolleres og overvåges hele tiden.
Denne retning interesserer sig ikke for intrakranielle aktiviteter, det der foregår inde i hovedet på folk. Den psykologiske retning opfatter principielt individets bevidsthed som en “black box”. Hvad der sker indenfor kraniet kan jo ikke analyseres videnskabeligt! Man kan kun iagttage og kvantitativt “måle” de fysiske reaktioner og udsagn. Man undersøger og behandler derfor det sociale, gruppen, organisationen – ikke den enkeltes indre psykologiske struktur.
Der peges på hvordan den trad. kernefamilie fra 60erne er opblødet og afløst mere “narcistiske” indtsillede forbrugere med livstilsmoptiveret og centrereing, behovene skal tilfredsstileles her og nu. Når samfundet ændrer sig ændres socialkarateren, arbejdslivet har ændret sig fra det industrielle energisamfunds mod informationsaamfudet, stigende informationsmængde med manipuleret indhold, reklamen fremelsker idealbilleder, ientifikationsobjekter der bygger på forbrug hvorved personens evne til at forbruge skabenr identiteten, ikke som tidligere placering og arbejde i produktion og erhverv, store ændringer i familiehushldningerne. betegnelsen den narcissistiske personlighedtype blev lidt ukritisk anlagtgt om den ientitetsusikkedhed, skift mellem følelsesmæssige svinger, af og almagt, ydrestyring, de andres accept. er forudsætning for at føle at man er til.
Med de ændrede samfundsforhold ændres familien og skolerne som tidligere var kraftige socaliseringsinstanser til forberedelsen af unge til beskæftigelsen i det økopnomiske system. Idag er instanserne fordelt over en lang, lang række variable, massemedier, sport i fritid osv.
Den traditionelle akademiske (Freud og Erikson) udviklingspsykologi: Individ og behovsfokusering – mangler kontekst og historicitet.
Antropologisk angrebsvinkel: Strukturelle eller funktionalistiske kontekstbeskrivelser – mangler individplan, intentionalitet, barneperspektiv (behov). Socialisationsbetingelser, opdragelse – skolen som institution.
