Kelly og de personlige konstruktioner
G. Kelly (1955) formulerede en orientering, et grundsynspunkt: en person danner konstant beydning for at regulere sine handlinger. Underforstået: en persons psykiske processer kanaliseres af de måder personen foregriber hændelser. Hver person udvikler i følge Kelly, et sæt regler til at tænke verden i. Og bruger derefter disse regler til at organisere sit liv. Konstruerer sig regler og regelsæt med hvilke personen “konstruerer” sine oplevelser.
Mennesket er således en nysgerrig forsker, der konstruerer sig et netværk af begreber om virkeligheden. Et personligt konstruktionssystem hvis natur er, hele tiden at pege mod fremtiden, så den lader sig foregribe. De konstruktioner, der er mest brugelige er dem, der øger forudsigeligheden, kontrollen og forståelsen af de hændelser, det drejer sig om.
Vi formulerer teorier om den omverden vi indgår i, tester vore hypoteser op mod virkeligheden og gemmer og eller/ forandrer dem Afhængig af deres validitet mht. for en person vokser ud af de måder andre personer agerer overfor personen med hensyn til tingen.
For så vidt vi indgår i interpersonelle relationer dannes der konstant betydning, der regulerer deltagernes handlinger. Genstanden er således mere præcist de sæt af “regler til at tænke verden i” der udvikles. Virkeligheden læses fremover over gennem nyligt tilegnede fortolkninger, teorier og konstruktionssystemer af begreber og klassifikationer. Virkeligheden, det reelle tænkes set gennem skabeloner, mønstre, variable skema, billeder, diagrammer, symboler og metaforer og myter, som samtidigt skabes og læses ind i omverdenen.
Rolleovertagelse/Embedding
Det gælder iflg. Kelly den enkeltes psykiske processer og de måder og metoder, adfærd, der kanaliserer den enkeltes foregribelse af hændelser og egne handlinger. Udgangspunktet er den enkeltes konstruktioner, ikke forskerens/psykologens sæt af konstruktioner, der overføres på den enkelte. Det enkelte menneskes konstruktionssystem af begreber og fortolkninger af sig
selv og af sine medmennesker. Mennesket er selv forsker, er selv psykolog – og konstruerer sig et netværk af begreber, hvis natur er, hele tiden at pege mod fremtiden, så virkeligheden lader sig foregribe.
De konstruktioner, der er mest brugelige er dem, der øger forudsigeligheden. kontrollen og forståelsen af de hændelser, det drejer sig om. Verden er sammenhængende, er fortløbende processer, mennesket er fortløbende processer. Det er altså livsnødvendigt at afdække sammenhæng, danne betydning af det kaotiske – ved at gøre verden forudgribelig. Individet danner konstant beydning for at regulere sine handlinger.
Kernekonstruktioner: en af de vigtigste konstruktionerne er relationen “selv-andre”, en overordnet konstruktion ud fra hvilken mange andre konstruktioners kvaliteter, indhold og indbyrdes relationer er bestemt. Kernekonstruktioner lægger op til en ydre profil – en personlighed, dvs. lægger op til en “identitet” – “rolle”. Der er tale om en psykologisk proces, der resulterer i bestemte adfærdsmønstre. At have en identitet betyder at følge nogle adfærdsmønstre, der gør det nemmere for andre at forudsige en. Disse mønstre eller rutiner er baseret på, at man gør sig begreb om de begreber, som de andre mennesker har, med hvem man er engageret i en social opgave. Der er flere mulige roller at indgå i, og nogle kan være i konflikt med hinanden.
Rollen bestemmes af relationerne til andre. Rollen som aktion og handling kan dels ses fra aktørens position og dels ud fra strukturelle normer. I relation til en social struktur er rolleforståelsen og udførelse to væsentlige indgangsvinkler:
Rolle: strukturelle krav, normer, ansvar i forbindelse med social position. Påføres
udefra (officielt/organisatorisk/instinkt betingning/vane)
Set fra individet/personorienteret: orientering og opfattelse af hvad, hvordan man
indgår i en gruppe/organisation.
Kelly har samlet sine betragtninger vedr. de personlige konstruktioner i 11 maximer:
1. Konstruktionsrelation : en person foregriber hændelser ved at konstruere deres gentagelser. Man etablerer forventninger ved at gå ud fra at det engang konstaterede vil være ligeså næste gang.
2. Individualitetsrelation: personer adskiller sig fra hinanden i deres konstruktion af hændelser (personer, egenskaber, situationer og handlinger).
3. Organiseringsrelation: hver person udvikler et konstruktionssystem, der omfatter et
ordenssystem mellem de enkelte konstruktioner og fortolkningsmængder. Nogle konstruktioner er vigtigere, mere centrale således at netværket udgør et hierarkisk system. Flere konstruktioner er underlagt et fåtal overordnede begreber.
4. Tvedelingsrelation: en persons konstruktionssystem er sammensat af et endeligt antal bipolære konstruktioner. En konstruktion må specificere en måde, hvorpå 2 elementer ligner hinanden. Man må kunne sige, at to personer eller to situationer er forskellige fra en tredie – i samme retning. En person kan ikke beskrives ved en egenskab, som ingen anden har. Ingen egenskab findes, som ikke har en modsætning. Men en egenskab kan beskrives ved en person.
Eks. venskab – ensomhed, pligt – skyld og autoritet, angst – sikkerhed, lykke – smerte.
5. Valgrelation: en person “vælger selv”- “styres af” det alternativ i en tvedelt konstruktion, gennem hvilket vedkommende forudser den største mulighed for udbygning at sit konstruktionssystem. Afhængig af den valgte strategi kan vores kategoriseringer drejes i den ene eller den anden retning. Konstruktionssystemet skal hele tiden forbedres og Kelly beskriver forskellige strategier: f.eks. den sikkerhedsorienterede – den dristige, risikable, eventyrlige mv.At blive ved ens velbekendte konstruktioner sikrer umiddelbart sikkerhed, men vanskeliggør omvendt bevægelse, når tingene går udover ens konstruktionssystem. F.eks.den
sikkerhedsbevidste er god til at øjne den mindste trussel, men ikke egnet til at have med fremmede at gøre.
6. Rækkevidderelation: en konstruktion er kun fyldestgørende for forudsigelser indenfor en begrænset begivenhedsmængde. Hvad dur et begreb til, hvor kan det anvendes hvor er det gyldigt? Nogle ord-konstruktioner er mere vidtrækkende end andre. Nogle psykologiske teoribygninger har begrænset anvendelighed – as far as they go.
7. Erfaringserlation: En persons konstruktionssystem ændres, efterhånden som vedkommende konstruerer hændelsernes gentagen. Konstruktionssystemer må hele tiden ændres, når virkeligheden skal håndteres. Konstruktionerne forudgriber og hændelserne bekræfter eller afkræfter vores konstruktioner. Kelly beskriver det som en C – P – C cyklus (circumspection/omsigt – preemption/forkøb – choice eller control/ valg).
8. Moduleringsrelation: en ændring i en persons konstruktionssystem er begrænset af
gennemtrængeligheden (åbenheden) af de konstruktioner, indenfor hvis gyldighedsområde elementerne ligger. Konstruktioner kan være åbne eller låste, flydende eller faste.
9. Fragmenteringsrelation: en person kan successivt anvende en række forskellige konstruktionsundersystemer, der er logisk uforenelige. Tvetydigheds-tolerance, kognitiv dissonans vs. congruens.
10. Fællesskabsrelation: i den udstrækning en person anvender en erfaringskategorisering, som ligner en anden persons, ligner hans psykiske processer denne anden persons. Gruppetilhør.
11. Socialitetsrelation: i den udstrækning en person konstruerer, danner sig opfattelse, skaber sig erfaringskategorier vedr. en anden persons konstruktioner, kan han spille en rolle i en social proces, der involverer den anden person. (A forventer at B tænker, at A forventer at B tænker at A vil gøre så og så).