Maslow

Maslow – Humanistisk psykologi

Opmærksomheden mod “selvet” karakteriserer den humanistiske psykologi – og især begrebet selv-aktualisering! Psykologen Abraham Maslow samler eksistenstialistiske, fænomenologiske, gestaltgrupper (Goldstein, Rogers, Allport, Beuler) og de “romantiske selv-psykologer” (Binswanger om Allport) og i 62 dannes en “Humantisk Forening” (“The third Force”), de var trætte af det naturvidenskabebelige kausalitetsprincip og fremhævede heroverfor et “humanistisk” menneskesyn og “hermeneutisk” videnskabsideal.

I modsætning til Freuds “neurosepsykologi” interesserede Maslow sig for “relativt sunde” mennesker og deres karakteristika og potentiale. Hvad er sundt og godt, kreativitet og skønhed, samarbejde og kærlighed, medlidenhed og altruisme, storhed og transcendente oplevelser. Personbegrebet var vigtigere end artsbegrebet; mennesket er ikke alene instinkter, men også noget åndeligt skabende, så mennesket som teleologisk, finalistisk, målrettet og fremtidsbestemt, har en fri vilje, ikke tingsliggørelse og fremmedgjorthed.

I følge Maslow gælder det, at enhver menneskelig handling eller adfærd tager sit udspring i menneskets “motivation og behov”, forstået som en betegnelse for nogle centrale strukturer, der på en gang aktiverer og styrer. For alle mennesker gælder det, at det er vigtigere at få dækket visse behov førend andre og Maslow har i sit arbejde beskrevet, hvorledes behovene synes at udgøre et hierarkisk system, og at behov på de laveste niveauer først søges tilfredsstillet.

Med Maslow kan behovene inddeles i nogle klasser, der kan sammenlignes med lagene i en pyramide. Behovspyramiden kan benyttes til at beskrive faser i den enkeltes udvikling: først dominerer de basale fysiske behov, derefter behov for sikkerhed, senere social anerkendelse og personlig integritet. Faserne betegner forskellige udviklingsniveauer, men også en specifik konstellationsbeskrivelse af det individuelle menneske. Behovene tænkes opfyldt? forskelligt fra individ til individ. En person bliver under kontrol af motiver og bohov fra en underliggende trin, indtil målet for motivationskontrollen er opnået og sikret. Er dette sket bevæger man sig til næste niveau. Og først når behovene på dette trin er dækket, bevæger personen sig videre. Motiver fra en underliggende trin går forud for et højere trin.

* øverst selvaktualiseringbehov, dvs. behov for at virkeliggøre de muligheder og potentialer man er født med eller har erhvervet sig, udrette og selvstændigt skabe noget, udvikle sine evner og anlæg, viden og forståelse samt æstetiske behov. Selv-aktualiserede mennesker kan underlægge sig sociale reguleringer, uden at miste deres integritet og personlige uafhængighed. Kan følge normer uden at deres egen horisont indsnævres

* videre kommer de egoistiske, selvhævdelses behov, dvs. behov for præstation og prestige, være anderledes, status, ros, selvtillid, anerkendelse, uafhængighed, og
* derefter de sociale/kontakt behov, f. eks. anerkendelse, kontakt og samvær, fællesskab, gruppetilhør, kærlighed.
* dernæst trygheds/sikkerhedsbehov, f. eks. sikkerhed, stabilitet og beskyttelse, økonomi, forsikringer, tryghed i job, orden, regelmæssighed, foretrække kendte ting for ukendte, og
* forneden findes de fysiske behov, dvs. behov for føde, vand, sex, beskyttelse mod smerte og ubehag, kulde og varme.

Selv-aktualiseringsbehovene eller vækstbehovene er for Maslow de mest betydningsfulde, fordi de er drivkraften i hvert enkelt individs vækst og udvikling af dets personlighed. I modsætning til de første fire klasser – som også benævnes mangelbehov eller vedligeholdelsesbehov og som “mættelige”, dvs. ophører når “ligevægten” er genoprettet – er vækstbehovene “umættelige” og vil dominere så snart mangelbehovene er dækket. Behovet for personlig vækst har forskellig styrke hos forskellige mennesker. Hos nogle mennesker optager opfyldelsen af mangelbehovene al deres tid. Mangel-motivation dvs. at skabe sig sikkerhed, at skabe kontakt definerer al deres adfærd. Men med den lethed hvormed de lavere behov i dag (i vor del af verden) kan dækkes, betyder at flere og flere mennesker i højere grad påvirkes af vækstbehovet, vækst-motivation, selv-aktualisering med krav om større individuelle udviklings og udfoldelsemuligheder.
For Maslow betegner de selv-aktualiserede mennesker de individer, der er nået længst i deres udvikling, at de lever på højeste behovsniveau, og anvender al deres tid og energi på at tilfredsstille vækstbehovene. De er optaget af skabende arbejde, som udvikler og udnytter deres evner. Her er i følge Maslow de “sunde” individer, som ikke på grund af “neuroser” eller “psykoser” er blevet fikseret på et tidligere behovstrin. På mange punkter fremstår disse individer som anderledes: i deres virkelighedsopfattelse, omgang med andre individer, spontanitet, selvstændighed, kreativitet, udogmatisk tankegang osv. Et punkt som optager Maslow meget – og som jeg senere skal berøre også optager Grof – er disse individers s.k.”højdepunktoplevelser”, dvs. ekstatiske, mystiske oplevelser, som forekommer hyppigere i denne klasse end de øvrige.

Hos Maslow betegner plateau “højdepunktoplevelser” særlige bevidsthedstilstande, som bl.a. er karakteriseret ved bevidsthedsudvidelse, informationstæthed, intense oplevelser i naturen, positive følelser, forelskelse og seksualitet, fødsel og dødsoplevelser, kunstnerisk inspiration, visioner, åbenbaringer, religiøs ekstase. Fælles er at individet “glemmer sig selv”, er uden for tid og rum, oplever verden som et integreret hele, oplevelse af “livets dybere mening”, ærefrygt, ydmyghed,frygtløshed. Højdepunktoplevelsen betegner de øjeblikke hvor man føler sig som “herre over sig selv og sin skæbne”, føler begejstring, glæde, sådan som livet “burde” være. Man er tabt i nuet, selv-bevidstheden, kritik og skepsis er reduceret, oplevelsen er tids- og stedløs, som en sammensmeltning af person og oplevelse med fravær af frygt. Oplevelserne har ofte en varig virkning på personen, der er så at sige tale om en “terapeutisk” virkning, der går i retning af større psykisk sundhed, større personlig integritet og helhed, måske endda en tale om en hel personlighedsændring. Højdepunkt- og vækstoplevelser virker på personlighedsudviklingen i retning af selv-aktualisering og omvendt – selvaktualiserede personer har størst mulighed for at opnå selv-overskridende vækstoplevelser.

Maslow skelner endvidere mellem intense højdepunktoplevelser (død og genfødsel-oplevelser) som kan opleves som et voldsomt æstetisk chok og plateau-oplevelser, som er mindre intense, som en ren glæde og lykke, en vedvarende kontemplativ undren.

Maslow kritiseres dog for helt at forlade det naturvidenskabelige og åbne op for mystikken. Dels hans syn på at lavere behov skal dækkes inden de højere på stigen, det betyder at fysisk og social deprivation afskærer folk fra at nå selv-aktualisering – dels hans syn på at man “automatisk” bevæger sig mod selv-aktualisering når underliggende trin af dækket og at processen sker uden bevidst indsats og kontrol, men som en del af vores fysiologiske medgift – det der gør os til “mennesker overhovedet”. Biologisk selv-realisering – ligesom et solsikkefrø vil spire og sætte gule blomster. Der mangler forståelse for det sociale og kulturelle, som blokeringer for denne organiske udvikling. Nok er det en organisk evne, men mulighederne i omgivelserne skal også være på plads, ligesom personens kognitive stade også spiller ind.