Wilber – spektrumbevidsthed
I det følgende skal jeg beskrive nogle dimensioner af Wilbers ìfull-spectrum-modelî over den personlige vækst og udvikling. Wilbers model repræsenterer en af de mere ambitiøse forsøg på at forbinde konventionelle og kontemplative topologier. Wilber ser den enkelte som en organisme, selv-system i en stadig bevidsthedsmæssig udvikling.
Wilber trækker nogle linier i de menneskelige udvikling: affektiv, kognigiv, moral, ego og objektrelation mv. med nogle trin eller faser i udviklingen, gennem hvilke linierne måtte udvikle sig. Wilber fremstiller disse faser i ni mere generelle beskrivesler, hvorigennem selvet (selv-systemet) passerer, eller klatrer op. Der trækkes hos Wilber især på den psykoanalytiske skole (Mahler, Kernberg, Blanck and Blanck og Kohut).
Wilbers Spectrum-model af psykologien – en model der er strukturel, hierarkisk og systemorienteret. Wilbers model indeholder tre komponenter: et selv-system og to stukturelle formationer i psyken: basale strukturer og transitoriske. Første er de strukturer som når de først emergerer er relativt autonome enheder og forbliver tendentielt i eksistens, hvorimod de efterfølgende transitoriske strukturer er mere fasespecfikke og mere eller mindre erstattes, ophæves i det videre forløb. Den størrelse som forbinder og samler er selv-systemet, hvor der fokuseres på identifikation, vilje, intentionalitet, forsvar, kognition og læreprocesser.
De basale strukturer er de strukturer, som når de først emergerer er relative autonome enheder og forbliver tendentielt i eksistens, er relative og funktionelt uafhængige af selv-systemets vækst og udvikling. De basale bevidsthedsstrukrers forløb er hos Wilber ìstykket sammenî af læsning af flere af den vestlige psykologis teorier og praksis (Freud, Erikson, Piaget, Mahler) samt forskellige østlige kontemplative (Buddhisme, Sufi) til ni centrale funktionelt dominerende strukturer. Betegnelsen “fulcrum” henter Wilber fra Blanck og Blanck som betegnelse for kriselignende, katastrofeagtige overgange
1) Sensoriphysical – sensation, perception. (Piagets sensomotoriske niveau) Barnet lærer de første måneder taktilt at skelne mellem noget som er kendt og noget som ikke kendt. Orale hos Freud. Symbiotiske hos Mahler. Den pre subjektive hos Stern. Alle betegnelser for denne første kloning af taktile skemaer (også blinde og døve udviser denne evne til empatisk kontakt). Et kybernetisk udvekslingssystem mellem forældre og barn. Altså grundlæggende skemaer for barnets oplevelse af sammensmeltning og afgrænsning med andre. Afsluttes denne oplevelse af fysisk afgrænsning ikke på hensigtsmæssig vis, vil barnet have svært ved at fornemme fysiske selvfornemmelser – hvad er mit og hvad er de andres.
2) Phantasmatic-emotional – det emotionelle og seksuelle niveau, libido, simpel form af mental ìbilledî dannelse. Den første fysiske afgræsning ophæves i en følelsesmæssig afgræsning fra den anden. Hvilke følelser er mine og hvilke ikke. Barne oplever sine følelser som forskellige fra andre.
3) Rep-mind – forkortelse for repræsentaion – Piagets præoperationelle tænkning. A) i symboler (2-4 år) og b) begreber – ordklasser? (4-7 år). Men ingen rolleovertagelse, egocentrissk Det subjektive, følelsesdn af identitet, det verbale selv, den ødipalekloningsfase. Begyndende selvbevidsthed, begyndense selvtilsrækkelighed, en kognitiv personlighed.
4) Formal-reflexive mind – Svarer til Piagetss operationelle tænkning (kan tænke over det at tælnke – selv-reflektion).
Første trin – hvor de efterfølgende transitoriske strukturer er mere fasespecfikke og mere eller mindre erstattes, ophæves i det videre forløb. Hvad betyder egentlig “ìkritisk fase” (Overstimulering=forceret udvikling, understimulering= hæmmet udvikling).
