6. Loyalisten

6. Loyalisten

Den elskelige-loyale-afhængige-masokistiske person. Helten.

Resume: Loyalist, hierarkist, pligtopfyldende, masokistisk, vellidt.Er ubevidst konstant ængstelig og søger efter en stærkleder eller autoritet for beskyttelse. Angsten projiceres ud på omverdenen.Djævlens advokat. Lidenskab: angst. Frygt og ønsker: at bliveforladt, at have sikkerhed. Selvopfattelse: Jeg er vellidt, tillidsfuld.

Lever i det mentale for at fortrænge angst. Forkærlighedfor logik og psykologi. Søger gennem indre dialog at forståog begribe omverdenen forstandsmæssigt. Har mistet kontakt mellemhoved og følelser, hvilket medfører tvivl og usikkerhed, oghar derfor svært ved at handle. Tænkning overgår det gjorde.Kræver sikkerhed, vil vide forud hvad risiko og ukendte størrelserder indgår, så der evt. kan sættes grænser for involvering.Skal føle sig sikker før de kan bevæge sig. Angstsignalerfungerer som stopsignaler. Der går lang tid med at ruge over en ide,inden den omsættes til handling. Er bange for at handle, fordi atstå frem muliggør angreb. Overlader ansvar og beslutningertil andre, en autoritet eller beskytter, som tager sig af dem. Har ikkemeget tiltro til sig selv og doven med selv-udvikling, det overlades andre.Konstant i følelsesmæssig svingning mellem søgen følelsesmæssigsikkerhed, afhængighed og forsvar af deres autonomitet, selvstændighed.Kan virke hårde for at vise, at de er deres egen herre, mens de samtidigsøger anerkendelse og omsorg. Svinger mellem angst og aggression,at være sammen med andre og at være alene.

Evt. positiv overfor faderen. Et nøgleelement i deres udviklingvar en seen op til at autoritær figur for sikkerhed, anerkendelseog belønning for at adlyde. Måske var en af forældreneinkompetent (f. eks. faderen alkoholiker) og tidligt måtte de agerevoksne. Inkompetencen fører til mistro mod autoriteter. Tingene erikke hvad de ser ud til. Måske er der en familie-hemmelighed, somskaber en nødtilstand-mentalitet, hvor familiemedlemmerne holdersammen, er loyale, så ingen udenfor gruppen opdager hemmeligheden.Man er loyal og pligtopfyldende overfor en organisation, familie eller sekt.Fælles front mod de andre. Gode holdkammerater, loyale soldater oggode venner. Kan arbejde for en sag, som andre ville arbejde for en personliggevinst. Når tvivl afløses af tillid knyttes man stærkttil en “kult” eller en stærk fører, underlæggersig en “højere” kraft.

Deres selvværdfølelse fordrer at de optræder uafhængigt,modsætter de sig periodisk at skulle adlyde eller være underlagten autoritet – hvilket skaber stærke ambivalente følelser.Kræver organisation og hierarkisk struktur, men er dog ikke særligautoritetstro. Omvendt føler de sig forrådt af en gruppe, kande selv bedrage gruppen. Der skal være tillid og tiltro til ledelsenskompetence. Identificerer sig med de undertryktes interessemål, selvopofrende,loyal overfor sagen. Er man angst slutter man sig til ligestillede i forbundeller bander for at fjerne truslen. Spiller “macho”, men hvisdet drejer sig om en overlegen autoritet, bryder holdningen sammen og forvandlestil underkastelse. To typer: når den ene føler sig forfulgtog omringet giver vedkommende op, den anden går frem for at mødefaren på en aggressiv måde, og får derved hurtigt truslenafværget. Optræder “krigerisk” overfor fremmede.

Angst overfor “det’et”, som jeg’et skal holde nede. Skræmtover seksuelle energier, loyale overfor overjeg’et. Reflekterer over denindre “orden” som skal bringe kontrol. Søger ofte gennemsport, fysisk udfoldelse at udlade paranoide energier. Gode iagttagere fordide ustandselig leder efter farer. Leder efter skjulte motiver, vil se bagom tingene. Men er mistroiske og projicerer egen mistro overpå andre,som tilkendes skjulte motiver. Erkender ikke selv deres egne angstmanifestationer.

Har vanskeligt ved at acceptere, at de er 6’er og ikke 2’er, men er merenervøse end 2’ere og angsten projiceres over på andre. Kontrafobisk,dvs. føler sig tiltrukket af den fare de frygter. Erektions og orgasmebesvær.Angsten sætter sig psykosomatisk, har problemer med vægt. Harofte svært fødselstraume, som vanskeliggør seksuel tilfredsstillelse.Angst for at blive “luder” eller at være homoseksuel. Angstenkan lede til pral og overdreven macho-fremstilling.

Vil diskutere og virker irriterede, når de bliver bedt om at gøreet eller andet mod deres vilje, især hvis de er under tryk. Modsættersig krav om at arbejde bedre gennem stædig opposition og soboterendehandlinger, prokrastinerer, er bevidst ineffektive og “glemsomme”.Protesterer i forsvar, og brokker sig til andre over, hvor urimelige kravder stilles. Negativ overfor fremtiden. Afslår gåde rådfra andre. Er ikke klar over, at deres adfærd er årsag til deresproblemer.

Sprogspil: Sætter grænser. Styrer samtalen ved at sætteting i rette dimensioner, så man kan blive færdig. Er det realistisk?Pludselige latterudbrud for at afværge farer. Øjnene stirreruinteresseret, uden deltagelse, afsøger nye farer.

Desintegration: Ekstremt bange og masokistiske, mindreværdsfølelserog værdiløshed. Når de går mod punkt 3 langer devoldsomt ud mod andre for at overkomme mindreværdet, og søgerat såre dem, som har såret dem. Kan munde ud i psykopatisk ogsadistisk vold. Går fra en sund selvbekræftende ligeværdmed andre, engagement, og deltagende loyalist til adlydende, passiv-aggressionambivalente, defensivt autoritært, mod usund uafhængig mindreværd,irrationelle overreaktioner og endelig selvødelæggende masokisme.

Integration: Udvikler mod. Frygt og angst kan beherskes, man lærerat leve med det og/eller finder årsagerne. Frigør sig af afhængighedenaf andre for sikkerhed. Når de går mod punkt 9 overkommes ambivalensenmod andre og angstsignaler fører ikke til overreaktioner. Er meremodtagelig, får tillid til andre. Udtrykker stabilitet og modenhed.Er mere sikre og afslappede. Angsten omsat bevidst kan medvirke til skubbedem til nye niveauer af uafhængighed og aktiviteter.

Forsvarsmekanisme: projektion – man forsvarer sig mod skyldsfølelseved at flytte dem over til andre mennesker, f. eks. tillægger demufine motiver og ønsker. Disse ønsker og motiver findes hosen selv, men på et ubevidst plan. Forargelse over andres seksuelleløssluppenhed, kan være udtryk for projektion. Man er solidariskmed overjeg’et og væmmes ved det utilladelige. Projektion er udtrykfor manglende accept af driftsimpulser, hvor disse opfattes som virkeligetræk ved omverdenen, som virkelige personer, der udgør en trussel. Det opleves ikke som element hos individet selv, men som negative egenskaber,der projektivt kan forfølges hos andre. Projektion er fortrængning,men forskudt som en yderliggørelse, bliver tillagt andre personer.Problemet fjernes fra bevidstheden, er gjort ubevidst, men er ikke fjernetsom determinerende handlemåde.