|
Vaillant:
Angst og forsvarsmekanismer Freud
arbejdede i sin tid med to store kasser: sublimering og reaktionsdannelse.
Anna Freud udbyggede i sin bog "Jeget og forsvarsmekanismerne" listen
over forsvarsmekanismer. Vaillant1 har i sin bog formuleret en spændende,
anderledes opbygning set i et udviklingsmæssigt perspektiv.
Hos
Freud kan man sige at angst modsvarer på de psykologiske plan, hvad
smerte er på de fysiske. Angst dækker over et psykisk ubehag
af forskellig styrke, ulyst, ængstelse, fysisk ubehag. Irritabilitet,
træthed og søvnbesvær er tegn på angst. Man kan
tale om forskellige former for angst: identitets- og udviklingsangst,
det at modnes; eksistentiel angst, ufrihed, meningsløshed, ensomhed,
døden eller overbelastningsangst, undertrykt vrede eller sorg,
skyld eller samvittighedsangst. Angst
kan være forbundet med en (selv)berøring, eller en irrationel,
ubegrundet frygt for at en oplevelse, en krænkelse, et nederlag
skal gentage sig angstbaserede konflikter opstår når jeget
ikke på en gang kan imødekomme Det'ets behov og overjeg'ets
krav og samtidig være i harmoni med omverdenen. Dvs. når der
stilles uforenelige krav fra de tre instanser: omverden, det og overjeg.
Angst betyder at "jeget" er kommet i konflikt mellem "det'ets driftkrav"
og "overjeg'ets normkrav". Freud taler her om bevidste og ubevidste konflikter.
I den bevidste er jeget klar over at der eksisterer en konflikt; en ubevidste
er jeget ikke klar over at jeget befinder sig i en konflikt. Nogle konflikter
er så enkle og harmløse at jeget kan klare at være
dem bevidst, mens andre er så angstfyldte eller giver skyldfølelse
at jeget ikke kan leve med dem. Jeg'et vil i sidste tilfælde forsvare
sig ubevidst gennem forsvarsmekanismer: fortrængning, regression,
reaktionsdannelse, isolation, annulation, projektion, introjektion, vending
mod egen person, omvending til modsætningen, sublimering, forskydning,
rationalisering, identifikation, kompensation, flugt, kanalisering. Bag
de fine definitioner, betegnelser gemmer sig ting som følelser
af storhedsvanvid, arrogance, selvoptagethed som forsvar mod dybereliggende
følelser af svaghed og værdiløshed; behov for at tilpasse
sig, vinde bifald for at blive medlem af en gruppe, mangel på evne
til at være uenig, upopulær og til at stå alene; behov
for at fremstå som hård, maskulin, magtfuld, stærk og
streng som forsvar mod frygt, behovet for at forekomme beslutsom, tillidsfuld,
sikker på sig selv; overdreven respekt for autoritet, behovet for
at vinde anerkendelse og kærlighed, modsat behovet for at bekæmpe
autoriteter; behov for altid at være rationel, fornuftig, logisk,
analytisk, præcis, intellektuel modsat frygt for at virke "dum",
intuitiv; transformation af følelser til intellektualisering osv.
Altså
farer fra omverdenen og farer "indefra" medfører reaktionsdannelse,
ubehag, angst, vrede, sam, skyld og det udløser forsvarsmekanismer.
De tidlige forsvarsmekanismer (0 - 2/3 år) Benægtelse: den første, mest enkle og primitive forsvarsmekanisme som ved brug kan resultere i store psykologiske omkostninger fordi benægtelse medfører en stor grad af forvrængning af realiteten. Splitting:
skiftevis bruge at dele den anden/sig selv op i gode og onde. sort/hvid.
I den symbiotiske fase (fra 3 -4 mdr) normal måde at opleve objektet
på: skiftevis som den gode og den onde mor. I Tilnærmelsesfasen
(15 - 24/30 mdr) optræder splitting i gode og onde objelkter som
karakteristisk træk. Splitting er fremherskende hos børn
og senere hos voksne, hvis angst for tab af objektets kærlighed
er fremherskende kilde. I på vej mod konstans fasen (fra ca 24 mdr.)
Splittings enten/eller skal afløses af objektkonstans med både/og.
Forudsætningen for at konstans udvikles er, at billedet af objektet
er konstant - uafhængigt af behov - når det fremkaldes i barnets
hukommelse. Projektion:
overførsel af ens egne ubevidste følelser til den anden/andre.
I stedet for at rette ens egne negative følelser mod een selv rettes
de mod andre. Problemer man også håb/drømme projiceres.
Modtageren kan "tvinges eller lokkes" til at modtage projektionen, dvs,.
blive som den projicerende ønsker det (projektiv identifikation).
Introjektion:
gøre den anden til en "indre person". Eks. der føres indre
dialoger med den anden under en adskiullelse for at "bibeholde" den anden.
I øvelsesfasen (8 - 15/18 mdr har en genstand opnået permanens,
når barnet kan fastholde mindet om den (det indre billede af objektet
kan fremkaldes). Internalisering er en nødvendig proces for barnet,
hvor ydre personer gøres til indre billeder for barnet. Nødvendigt
for barnet for at kunne tåle skiftevis afstand og nærhed,
samt at kunne være alene. Udviklingen i øvelsesfasen - ved
at trøste sig med indre billeder (indre objekter) sker tilfredsstillelsen
på fantasiplanet. Devaluering: andre erklæres værdiløse for derved bliuver tabet af dem, deres kærlighed, deres anerkendelse mindre. Idealisering:
Fokusering på den anden som ideel, derved kan den idealiserede se
bort fra den andens andre sider/træk eller ved forholdet, som indebærer
fysisk eller psykisk distance. Sene
forsvarsmekanismer: 2/3 år - ca. 6 år Fortrængning:
den vigtigste af de sene forsvarsmekanismer. Oplevelser og følelser,
som er truende for personens selvopfattelse gøres ubevidste. Fortængningen
kan ske lynhurtigt, at personen ikke når at erkende oplevelsen eller
følelsen. Reaktionsdannelse:
anvendes ofte efter fortrængning, Vredens modsætning venlighed
og hensynsfuldhed overtones for at holde forbudte eller uacceptable følelser
ude af bevidstheden. Identifikation:
låne ller optage den andens holdninger, ydre fremtræden osv.
Eks. identifikation med stærk far i stedet for at tage afstand/opgør.
ved frygt: identifikation med aggressor - hos unge: identifikation med
idol. På vej mod objektkonstans-fasen: ved identiofikation med objektet
gøres fremherskende karakteristika ved objektet til en del af een
selv. med identiofikation følger begyndende overjegs-dannelse hos
barnet. rationalisering:
give en tilsyneladende rigtig og acceptabel forklaring på en hændrelse
eller handling, men det er ikke den rigtige forklaring (hævn, svaghed,
angst osv.) Sublimering:
fortrængt seksuel energi bruges på alment accepterede aktiviteter
(selvopofrende, sociale aktiviteter, studier og videnskabelige aktiviteter)
Andre
forsvarsmekanismer: Forskydning:
undertrykt vrede mod person(er), som betyder meget for een. det nære,
flyttes til den uforsonlige sfære (systemer og institutioner). Regression:
gøre sig til et "lille barn", hjælpeløs for at den
anden ikke skal opretholde afstamnd/distance. Ved regression aktiveres
også den s.k. primærprocestænkning med magissk-ukritisske
forestillinger og ønsketænkning. Fiksering: en voksen er fikseret i en fase, når den pågældende er præget af opførsel fra denne fase (f. eks. en periode i barndommen)
Forsvarsmekanismer bliver problematiske ved - hyppigt brug - meget begrænset repertoire af forsvarsmekanismer -
især brug af tidlige, primitive forsvarsmekanismer. Vaillant i sin bog opstiller 4 udviklingsfaser:
Immature
Mature
|