Ordliste

Ordliste – se også “memetic lexicon”

– Acting-out

Et memkompleks, en mekanisme hvor personen handler uden omtanke eller hensyn til negative konsekvenser.

– Auto-toxic

Farlig, dødelig for sig selv. Svære auto-toxiske memer er selvbegrænsende, idet de forårsager destruktion af sine værter (martyrer, militær-indoktrinering. (Se exo-toxic)

– Agn

Del system af memkompleks de udlover “benefits” til værten. Skal refærdigøre replikation og kloning af memkomplekset. belønning i mange reæligioner (frelse , evig bliss, sikkerhed, velfærd, friheder agnet, krogen er “spread the word”.

– Angst

Forventning, spænding eller ubehag som stammer fra foregribelse af fare, som kan være indre eller ydre. Nogle definerer angst som forskellig fra frygt: angst behøver ingen konkret oprindelseskilde frygt er bevidst oplevet ydre trussel eller fare. manifestationerne er identiske oh omfatter spændinger, autononom hyperaktivitet, bange anelser, vagtsomhed og afsøgning.

Hos Freud: Angst modsvarer på de psykologiske plan, hvad smerte er på de fysiske. Angst dækker over et psykisk ubehag af forskellig styrke, ulyst, ængstelse, fysisk ubehag. Irritabilitet, træthed og søvnbesvær er tegn på angst. Man kan tale om forskellige former for angst: identitets- og udviklingsangst, det at modnes; eksistentiel angst, ufrihed, meningsløshed, ensomhed, døden eller overbelastningsangst, undertrykt vrede eller sorg, skyld eller samvittighedsangst.

Angst kan være forbundet med en (selv)berøring, eller en irrationel, ubegrundet frygt for at en oplevelse, et nederlag skal gentage sig angstbaserede konflikter opstår når jeget ikke på en gang kan imødekomme Det’ets behov og overjeg’ets krav og samtidig være i harmoni med omverdenen. Dvs. når der stilles uforenelige krav fra de tre instanser: omverden, det og overjeg.

Hos Kelly: oplevelsen af en truende, immanent, større forandring i ens personlige konstruktioner.

– Applikering

Tilpasning, anvendelse, påsætte, påsygning af figurer klippet stof på et andet stof.

– Autistisk fantasi

En mekanisme hvormed substituerer søgen efter interpersonel aktivitet med udtalt dagdrømmeri. Sygelig lukken sig inde i sin egen tankeverden og svigten af følelsesmæssig kontakt med omgivelserne. Psykisk isoleret.

– Situeret læring

Situeret læring betragtes som en aktivitet, hvor begyndere erhverver sig viden og evner til senere at deltage modent og mere fuldt i de sociokulturelle aktiviteter. En læreproces af social karakter, der emegerer først som perifier (udviklingsniche) , siden bevæger sig mod “centrum” med større grad af engagement og kompleksitet i det samfundsmæssige udviklingssamspil.

– Bevidstheds-rum og spændvidde

En person kan kun inficeres med og videregive et endeligt antal memer (spændvidde over tid og rum er begrænset). Memer opstår i konkurrence om nicher i vidensrummet hos den enkelte og i det sociale rum.

Også Kelly finder at individer besidder et begrænset antal konstruktioner.

– Benægtelse

En mekanisme hvormed personen ikke anerkender visse aspekter i den ydre virkelighed, som omvendt er åbenbart og indlysende for andre.

– Det’et

Det’et er hos Freud, der hvor impulser og drifter hører hjemme. Driftenergien (libido) samles og sendes videre til og administreres af jeget. Det’et er ubevidst, og udover drifterne findes her endvidere forskellige fortrængte oplevelser.

– Dissociation

En mekanisme hvor personen gennemgår en periodisk forstyrrelse i bevidsthedens eller (jeg)identitetens integrative funktioner.

– Emergens

Det at der ved en helhed fremkommer egenskaber, der ikke kan forklares ud fra de enkelte dele egenskaber. Fremkomst af fænomener, der repræsenterer et højere niveau, og som ikke kan årsagsforklares ud fra det lavere niveau, som de stammer fra eller bygger ovenpå. Ifølge emergensteorien er bevidsthed en egenskab, der pludselig dukker op, når en organisme er blevet tilstrækkelig kompliceret. De fremkaldte strukturer omtales på engelsk som “emergents”.

– Forsvarsmekanisme (se også coping strategi)

Mønstre i følelser, tanker og adfærd som er relativt ufrivillige (Freud ville sige ubevidste) og som opstår som respons på perception af psykisk fare. De er designen til at skjule eller afhjælpe konflikter eller stress-situationer som kan medføre angst.

Visse forsvarsmekanismer såsom projektion, splitting eller acting-out er næsten med sikkerhed forstyrrende, andre såsom fortrængning, benægtelse kan være desorganiserende eller opbyggende, afhængig af voldsomheden, infleksibiliteten og situationssammenhængen i hvilken de optræder. Andre mekanismer er organiserende, såsom sublimering, humor.

– Fortrængning

En mekanisme hvormed personen generaliserer eller omdirigerer en følelse for et objekt eller respons på en genstand om til en anden mindre truende genstand.

– Idealisering

En adfærd hvor en personen tillægger sig selv eller andre vildt overdrevne positive kvaliteter.

– Identitet

Fornemmelsen af et selv, som tilvejebringer en personlighed over tid. Stærke forstyrrelser i identiteten eller selv-fornemmelserne ses hos schizofrene og grænsepsykotiske.

– Illusion

En fejlagtig opfattelse af eksterne stimuli. F. eks. hvislen i træets blade høres som stemmer, eller en person ser sig i spejlet og synes ansigtet er fordrejet.

– Intellektualisering

En mekanisme hvor personen optages af udpræget abstrakt tænkning for at undgå oplevelse af forstyrrende følelser.

– Isolering

En mekanisme hvormed en personen er ude af stand til samtidig at opleve kognitive og følelseskomponenter i n situation fordi følelses holdes borte fra bevidstheden.

– Jeg’et

Jeg’et indeholder personens identitetsopfattelse, fornuften, tænkning, planlægning. Det er gennem “jeget” omverdenen sanses. Jeg’et regulerer indtryk fra omverdenen og styrer tilpasningen til virkeligheden (realitetstilpasning), under hensyntagen til overjeg’et.

– Opmærksomhed

Evnen til at fokusere på en vedvarende måde på en enkelt aktivitet. En forstyrrelse af opmærksomheden kan komme til udtryk ved besvær ved at afslytte påbegyndte opgaver, let at distrathere, svært ved at koncentrere sig om arbejde.

– Overjeg

Hos Freud: Overjeg’et er karakterpolen, der hvor samvittigheden hører til og udgår fra. Overjeg’et har både bevidste og ubevidste elementer. Det samler og indeholder de regulerende funktioner, normative og etisk-moralske motiver i form af påbud og forbud, der dels stammer fra jeget erfaringer, dels overtaget fra forældre og den sociale omverden, miljø og kultur.

– Passiv aggression

En mekanisme hvormed personen indirekte og ufrivilligt udtrykker aggression mod andre.

– Personal construct

Et begreb hos Kelly: en repræsentation af den ydre omverden som det enkelte individ danner sig, og som apprøves på virkeligheden med henblik på at teste repræsentationens evne til effektivt i at forudse for at opøve kontrol over omgivelserne ved at foregribe begivenheder.

– Projektion

En mekanisme hvor personen fejlagtigt tillægger sine egne uerkendte følelser, impulser eller tanker til andre.

– Rationalisering

En mekanisme hvor personen udvikler beroligende, selv-forsikrende – men fejlagtige forklaringer for sin eller andres adfærd.

– Reaktionsdannelse

En mekanisme hvormed personen erstatter adfærd, tanker eller følelser som er diametralt modsatte af sine uacceptable egne.

– Selvet

Selvet betegner det, som er det oprindelige, det permanente, ens absolutte natur, udvikler sig til ens individualitet og som styres og bestemmes af det nødvendige. Det som ikke er transitorisk. Selvet opleves som “sandheden” om den vi er, når man bevæger sig bag jeget, personligheden. I selvet er vi som børn, forstået som symbiose, en oprindelig dyadisk eller “oceanisk” enhed mellem barn og mor, individ og natur, hvor der ingen konflikt hersker mellem tanke, følelser og instinkt. Betegner altså den “sande” natur, basis for følelser, tænkning, livsenergier, kærlighed, tillid, nysgerrighed, hengivenhed osv. Aspekter i en form som hos barnet endnu ikke er berørt og forvansket af de ydre livsbetingelser.

– Selv-aktualisering

Begreb hos Maslow der betegner behov for at virkeliggøre de muligheder og potentialer man er født med eller har erhvervet sig, udrette og selvstændigt skabe noget, udvikle sine evner og anlæg, viden og forståelse samt æstetiske behov.

Selv-aktualiseringsbehovene eller vækstbehovene er for Maslow de mest betydningsfulde, fordi de er drivkraften i hvert enkelt individs vækst og udvikling af dets personlighed. For Maslow betegner de selv-aktualiserede mennesker, de individer, der er nået længst i deres selv-udvikling, at de lever på højeste behovsniveau, og anvender al deres tid og energi på at tilfredsstille vækstbehovene. De er optaget af skabende arbejde, som udvikler og udnytter deres evner. På mange punkter fremstår disse individer som anderledes: i deres virkelighedsopfattelse, omgang med andre individer, spontanitet, selvstændighed, kreativitet, udogmatisk tankegang osv. Her er i følge Maslow de “sunde” individer, som ikke på grund af “neuroser” eller “psykoser” er blevet fikseret på et tidligere behovstrin.

– Somatisering

En mekanisme hvor personen bliveroptagetaf fysiske symptomer ude af proportion med en faktisk fysisk forstyrrelse.

– Splitting

En mekanisme hvor personen ser sig selv eller andre som enten helt god eller helt ond, uden evne til at integrere positive og negative kvaliteter his sig selv eller andre til en sammenhængende billede. Ofte skiftevis idealiseres eller devaluseres densamme person.

– Struktur

Strukturbegrebet set “lingvistisk/semiotisk eller alogoritmisk/matematisk”. Def. matematisk: som en mængde elementer, hvis natur ikker specificeret, antal og karakter ikke er præciseret ,som indgår i relationer a) tal: <; = - b) indflydelse - c) fysisk relation magnetfelt,- d) psykisk relation. katekser eller operationer (opskrift på at lave nye elementer ( +; -; :; x (regnetegn)) Def. af mangfoldighed som en mængde som ikke er ordnet, ingen relationer eller oprationer, men som kan ordnes til eller påvise relation i en struktur. - Submergens Besvær med at blive bevidst om den ene attraktorflade, strukturelle pol som en "sunken ned" fordi den har uacceptable implikationer. - Suppression En mekanisme hvor personen bevidst undgår at tænke på forstyrrende problemer, ønsker, følelser eller oplevelser. - Undertrykkelse En mekanisme hvor personen er ude af stand til at huske eller blive bevidst opmærksom på forstyrrende ønsker, følelser, tanker eller oplevelser. - Tvangshandling (Undoing) En mekanisme hvor personen optager en adfærd designed til symbolsk at gøre noget godt igen, omgøre, for tidligere tanker, følelser eller handling. Tilbage til menu