Memetics – problemkreds 2002

Det er blevet et problem. Samfundets logik sættes lig organisationers indre logik: jagten på profit og de konkurrencemæssige fordele. Samfundets logik og fællesskab er ophævet, finanskapitalen logik, det liberale markeds ufornuft overlejrer og umuliggør kritik

Virkeligheden er en konstrueret simulering, et imaginært cirkus og kræmmermarked, hvor alt er til rådighed, salg, her og nu. Virkeligheden er blevet til markedet, mennesket til konsumenter, begærsmaskiner slethen. Samfundet som fornuft og udviklingen mod noget stadig bedre, den Hegelske historie optimisme, åndens fæmenologi er aflyst. Afmytologiseringen er slået om i ny mytologi.

Individet som borger og forbruger konstitueres gennem identitetsvalg: livsstil, socialklasse, kulturel horisont. Behov, begær, motiver og adfærd opløses i ren form, og bedækkes med produkter og tjenester. Befolkningen fastholdes på ydersien, terrorisers til at indentificere sig med aggressoren, jvf, de sikre baser. De etnocetriske bur-mænd.

Markedskommunikationen
Markedskommunikationen – presse, reklame og underholdning – er som bekendt organiseret som sprogspil! og det er disse sprogspil, der kan danne udgangspunkt for analyser af betingelserne – ikke produkterne. Det gælder forholdet mellem produkt/service og forbruger. De symbolske relationer, varefetichisme, værdiabstraktion. Voldsfachination.

På den ene side det industrielle massesamfund med masseproducerede mærkevarer solgt på monopolostiske massemarkeder, multinationale franchisekæder. Og på den anden side det sidste årti med overgangen til det post-industrielle samfund, eller “data og informationssamfundet”, cyberspace – er ophævet og suppleret i et særdeles komplekst ” afmassiviseret ” marked, bestående af en lang række mindre, stærkt specialiserede submarkeder.

Det er især udbredelsen af Internet, data og informationsteknologierne, (den kognitive psykologi), og der igennem den voldsomme udbredelse af massemedier, som film, tv-serier, radio og magasinpresse, der gennem de sidste tyve år har skabt et globalt set næsten ensartet arbejds- og forbrugsmønster hos den mere veluddannede del af befolkningerne, og specielt gælder det den vestlige verden: Europa, USA og Japan. Sociologisk ses her et ensartet udviklingsmønster, karakteriseret ved stigende antal skilsmisser, dobbelt-indkomsthusholdninger der opløses, faldende fødselshyppighed, ændringer i adfærd og moral generationerne imellem. Stigende sociale omkostninger, en aldrende befolkning og kæmpestor arbejdsløshed også blandt faglærte arbejdere.

Vi har oplevet en stor social og kulturel mobilitet og fremgang, men samtidig oplevet en modsatrettet nedbrydning af tidligere snævre kulturelt betingede hierarkiske strukturer, familie, arbejdssammenhæng og religion, gruppemæssige tilhørsforhold og personlig identitet.
Fremover synes ganske enkelt de nationale grænser og/eller etniske særheder at skulle opløses og udviskes – henimod identiske grupperinger med samme for-brugsmønstre, interesser og meninger. Produkter som video, MTV, jeans, walk-man, fast-food, ketchup, cola, kosmetik, cappucino, ekspresso, pasta, sushi, sorld beat, regnbuenebægelser, work-out er universelle og kendt og accepteret blandt store dele af ungdommen og det veluddannede mellemlag.

Også sprogbrug er fælles, især engelske vendinger er gledet ind som var de nationale. Det gælder også det uddannelsesmæssige med orienteringer mod “amerikanske” forretningsuddannelser. Man kan populært sige at i dag er den vertikale forskel mellem aldersgrupperne (generationskløften) større end de forskelle der findes mellem samme alderstrin i de tre områder, dvs. en punker eller yuppie i Danmark har mere tilfælles med de samme i Japan og USA end med “fiskeren i Hansholm” eller “bonden fra Nysted. Produkterne i brug er den bedste anvisning og ros. Hvem tør bryde konventioner? Systemets kit er angsten for at bryde ud, være anderledes. Hvem tør unddrage sig sin moders kærlighed? Produkterne er ikke forbrugt blot fordi det praktiske funktion er udtømt. Produkterne indgår i et sammenhængende tegnsystem, neuro-semiotisk. Produkternes tilsyneladende tilfældige uskyldige fremtræden dækker over en kerne med imaginære brugsværdier og en specifik logisk struktur og den er ond.

Virkeligheden er blevet til supermarked! Indkøbscenterene de samlende hellige samlingssteder. De konkrete brugsværdier som objekterne/produkterne måtte have, er i dag mere end noge sinde tildelt en række imaginære libidinøse brugsværdier. Iscenesættelsen af kønnet, seksualiteten producerer fortrængninger, tvangsforstillinger og frustration. Herigennem gøres det vestlige individ lettere manipulertbart, den permanente utilfredsstillelse er fremherskende og producerer neurotiske lønarbejde-re. Brugsværdierne erstattes af symbolske værdier. Behovstilfredsstillelsen finder ikke sted gemmen det konkrete produkt, men gennem det daglige symbolske ind-tag. Forbrugeren bevæger sig fra det ene produkt til det andet, fra produktet til billedet af produktet, fra billedet af produktet til produktet… til en samtale om produktet… fra det aktuelle produkt til det efterfølgende.

Varerne produceres i dag stort set alene med henblik på at tilfredsstille behovene for produktsymbolik. Det tidligere oversanselige er afmystificeret og gjort sanseligt og indgår i alle faser af produktkalkyler omend dette ikke er gjort gennemskueligt for individerne.

Bedragerne står for indgrebene: kun og alene gennem information, re-klame og den kommecielle kreative budskabsudforming af kommunikationen mellem producent og forbruger kommer det hele i stand, og hvad mere – disse ændringer modsvarer forventninger hos den enkelte forbruger, der villigt lader sig for-føre. Visse melder sig endog som bannerførere for produkter og ideologier. Forblændet af den indbildte velfærd og produkternes mirakler og funtionalitet. Systemlogikken er uigennemskuelig. Det er tale om en fælles konsumptions konsensus – ikke alene affødt af reklame – som plæderer for en bestemt samfundsmodel – den globale markedsøkonomi. Den store frihed udmøntes til friheden til at vælge mellem ens produkter, og den enkeltes lykke afhænger af det “rigtige” valg. Systemet bestemmer og værdiorienterer – ikke borgerne som forbrugere.

Mutanternes paradis
Tidligere opfattede forskerne “virkeligheden eller markedet – derude” som genstanden for sine undersøgelser. Fremover ligger markedspladsen mellem ørerne på forbrugeren. Forbrugerens bevidsthed (det indre marked) er slagmarken, hvor mar-kedsandele vindes og tabes. Analysen af den enkelte, forbrugerens narcissistiske bevidste og ubevidste behov og ønsker, livsvaner og indkøbsadfærd går i dag for-ud, og har påført multunationale organisationer et nyt behov for bl.a. moderne kva-litative kommunikationsanalyser – dynamisk psykosemiotik. Den omvendte black box.

Den historiske udvikling gik fra “købmandsskuffevaren”, det generiske produkt (håndværk og manufaktur), frem til den industrielle masseproduktion, der nøven-diggjorde massesalg, som kunne gemmenføres ved hjælp af reklame, til opfindel-sen i 50erne og 60erne af “mærkevarer” og “produktalderen” med de mange tek-nologiske forbedringer. 50erne og 60erne blev massemarkedsføringens vækstperi-ode. Med simple midler hamredes forskellige mærkenavne og “Unique Selling Proposition” ind i forbrugernes bevidsthed. Repetition og atter repetition af samme mærke og slogan. Hit the mostest, with the mostest, for the longest, var og er devisen.

Gennem 70erne og 80erne udvikledes markeds og kommunikations analyseteknikkerne på baggrund af forskellige paradigmeskift i markedskommunikationens hjælpediscipliner. Analyser og studier af forbrugernes motivation og behov, livsvaner og indkøbsadfærd vandt frem. Kodeordenere var selektiv perception og positionering for at trænge igennem filtre og optage plads i forbrugernes hjerner. Frem til 80ernes “imagealder” med livsstil, produktsymbolik og positionering. (Positionering er ikke hvad man gør ved sit produkt, men hvad man fortæller forbrugerne). Højre og venstre hjernehalvdel blev undersøgt – følelser og fornuft, det visuelle og kreative overfor stram logisk udredning. Større præcision i kundesegmentering – f.eks. via internet og database-marketing – skabte udvidelser i varesortiment og distribution, frem mod en sofistikeret, intensiveret niche-marketing, som inddeler brugerne i stadig mindre forbrugergrupper, hver med specielle behov og ønsker som kan identificeres og tilfredsstilles.

Analysen af markederne og de sociale relationer tjener kun til at stramme nettet. Analyser og forklaringer tjener kun til at som modeller og værktøj at sikre den fremtidige orden. Det at sætte ting på begreb ændrer, udvisker, ophæver de pågældende relationer. Historieanalysen er kun historiske historier, der ikke kan gribe det nuværende. Det nyttet ikke at tænke historisk, kun symbolsk. Holitisk gennem metaforer og metonymer. Men tilsammen udtrykker de livsglæde sat på formel. Det lykkelige samfund, den lykkelige familie.

Efter orgiet: zen and the tv-watshing ceremoni, Sød selvforherligelse, saligheden, selvhøjtideligheden, på galeanstalten og yogaskolen, Den kontemplative døsen for-an skærmen, The noble art of zapping – den helt personlige programsammensæt-ning, smykket med associerende udbrud og metonymiske tilkendegivelser. Ind og ud mellem kanalerne, planeterne og myternes myter. Naboens søn ligner sgu’ Robert Redford. Om lidt er sport om lidt er der ikke mere. Livets gang i billeder præsenteret af bil, tobak og barbercreme. Her er hvad du kan blive til, her er hvad du skal undgå. De nye beduiner, tilbage på nomade stadiet, søgningen blandt varerne, vandringen i ørkenen efter identitet, alt mig-relateres. Vandringen efter arbejde og et fornuftigt virke og tids-fordriv, vandringen efter mening. Valgmuligheder er legio, og bør tages for pålydende, så er der tale om korrekt og vellykket socialisering. Den lykkelige skole.

Den kreative sandhed det enkelte produkt i sig selv producerer ikke tvangs-sammenhæng, men produkterne iscenesættelse gør. Og det er ikke forbudt! Lovgivningen for vareudveksling og produktansvar mv. gælder ikke forbrugeren som menneske, men hensynet til konkurrenterne pa markedet.

Jagten på initiering: karate film, sport og survival træning. Jogging, for enden af udmattelsen af kroppen ses det åndelige lys. Body-building, modelering af kroppens lig auto-erotisk massage. Kroppens erektion og de blodfyldte muskler.
The camel man meets the malboro man og musik opstår. Flugten ind i det imaginære er også iscenesat. De stolt og glade mutanter og replicanter. We’re alle gonna be an american. Jeg’et låner af mytens råstof. Jeg er sør’me selv en del af en eftertragtet myte. I selvforståelig modsætning til det marginale, utidsvarende, det sub-kulturelle og den beskyttende effekt i gadebanderne.

Formålet er at holde løbet i gang. Ingen kommer i mål. Alt udskiftes undervejs, reglernes ændres, moden skifter, tegn og symboler skifter betydning og meneing udskiftes. Afmytologiseringen, det moderne projekt er slået om i bevidsthedsindustriens lancering af nye mytologier. Råstoffet er alle tidligere myter og liv. Intet er for helligt.

Magt og viden
Herre og slave.  Institutioner er produktive, producerer lidelser og kriminalitet. Begreberne er teoretiske fiktioner. Viden handler ikke om virkeligheden og kan ikke skabe virkeligheden. Magt og køn henviser ikke til konkrete definerbare forhold i virkeligheden. Begreber som blot tidligere blev sat i omløb, og som vokser uddybes, nuanceres i teorien og ikke i virkeligheden. Glasperler og spil. Videnskaben har ikke vir-keligheden som genstand men markedet. Månelanding?

Altid kun fragmenterede situationsanaly-ser af specifikke problemstillinger.
At rette opmærksomhed mod et problem ophæver det. Fokus på sult og krige affø-der symbolske handlinger, hvorefter problemet synes at forsvinde fra overskrifter-ne. Løsningen er blot en tom politisk opportunistisk gestus.
Den kritiske rapport som nødråb, tilsigtet et fiktivt, imaginært vidne, den offentlige mening som i sidste instans er oplysningen i sig selv. Oplysningens selvoplysning. Også terror er oplysning, men uden selvoplysning.
At få arbejde er et held og en gave. Kapital og lønarbejde sammenknyttes i et per-manet kontraktforhold og er derfor ikke længere modstandere. Sammen skal vi be-kæmpe kriminalitet og miljøforurening. Den gode arbejdsgiver, organisationskul-tur. Samtidig frikender man sig ansvaret for medarbejdere, stress-reaktioner, de private og interpersonelle rum.

Den permanente slutning
Tidligere var det anderledes. I dag taler ingen intellektuel med respekt for sin pro-fession længere om at forandre verden – det gælder om at fortolke den i overens-stemmelse med det populære. Den permanente slutning. Systemet har nået sin grænse. Projektet er afsluttet såvel geografisk, teknologisk, råstofsmæssigt, udbyt-ningen af arbejderen er restløs. Blot er der forsat en testfold – etablering af nye get-toer, reservater, hvor politi ikke trænger ind. Undetrykkelsen har produceret disse regioner med en fundamental anden omgang og identitet, the ganmg, mafia, den udvidende familie, stammefællesskabet. Egne love og moral kodes, ritualer, krini-malitet som forsvar mod arbejdsløshed og identitetstab. Erfaringer som ikke lader sig omsætte til organisationers fornuft, al den stund den lever på myter som syste-met selv skaber, kan disse ikke overhale systemet, mangler påsted, sprog kun den rå vold overfor den sofisticerede vold.

Efter den overstående politiske misere og den første verdens deroute – HO, nu til angreb på den ideologiske teknologi, de bløde teknologier. Blide, blide, blide – å, hvad som helst der er blidt. New age music, new age – kom til mig. Tøm mig, køl min hjerne, put mig, gem mig væk, at jeg ikke forstyrrer deres søvngang, individer født til at møde døden alt for tidligt. De bløde prædikater, de omformelige. Tanker-ne i deres hjerner er ikke dere egne, men tænkes gemmen dem. Umyndig – mang-lende evnen til at betjene sig af deres forstand uden ledelse af produkternes parafu-merede anvisninger – selvforskyldt fordi det alene skyldes manglende forstand, In-tet mod til at bejene sig at fornuften.
Menneskene er produkternes børn, der sikrer omsorg, sikring af samfærdsel og di-stribution og den vellykkede afslutning: mætheden der fylder dig efter 16 timer for-an en flimrende verden af symboler og billeder i interaktion.

Giv mig et fragment, blot et indpakningspapir og jeg ved hvem du er! Min kærlig-hed til dig, er kærligheden til din evne til at vælge, og sammenstykke de rigtige pro-dukter. Du kan udskiftes, men ikke min vane med min omgang med produkternes og deres søde symbolik.
O, mødet med den første “mars-bar”, som drejede det sig om den mest menings-fyldte begivenhed i et menneskes liv.
Fremskridtoptimisme og avantgardisme som et afsluttet forløb. Stiller sprørgsmål til det moderne vedr. relationen til metafysik og religion. Ingen respekt for det mo-derne: videnskaben, intellektet, sandheden og udviklingen.
Civilisationens tomhed. Afmystifikatinen finder sted gemmen fremstilling af para-dokser, aforismer, metafor og spot. Kampen mod magi og myter, men omringet af forførelse og bedrag.

Det post-moderne kritik markerer et radikalt brud med den klassike filosofi, med den europæiske traditionelle selvforståelse overhovedet. Modstander af systemer, mestertænkning som bare skal imponere og ikke giver plads for det virkelige liv med reale problemer og spørgsmål. Skeptisk overfor fornuften og forstanden, uden at blive fornuftfjendsk eller falde tilbage i følelsesfilosofi.
Afvisning af demokrati og velfærd og omsorg. De “store” traditionelle filosofiske begreber – gud, sjæl, dyd, synd, hinsides, sandhed, evige liv – anses som fatale strategier, der ikke sande, eller betragtes som realiteter, men slet og ret indbildnin-ger, som når de tages alvorlige får fatale konsekvenser i ordningen af samfund, po-litik, opdragelse, som derved totalt forvanskes.

Sandheden findes i det “små” – ernæring, bosted, klima, adspredelse, egenkærlig-heden – betragtes som det egentlige/væsentlige.
Den post-moderne livsverdenen styres af kunst, kroppen, illusionen og det umid-delbare. – Som nysgerrighed, katastofens fascination og tiltrækning, hændelsens fatalitet.
Dekandanse instinkter – omstøde perspektivet, omvudere alle værdier. Opmærk-somhed og forargelse. Dem permanente fornyelse.
Hvem er det som proklamerer den enkeltes brutale ret til at undertrykke. Elitær isolation og heroisk ensomhed. Helten der trodser den måbende masser. Identifika-tionsbehov!
Opløsningen af jeget og det cartesianske subjekt.
Oplysningen slår om i ny mytologi: Fremskridttroen afvikles til fordel for myten om alle tings gentagelse.
troen på mennesket erstattes af radikal pessimisme som kræver overskridelse i ste-det for udvikling – tilliden til demokratiet byttes ud med foragt for masserne og fantasier om overmennesket.
Den romantiske forløsning, over den påsitivistiske fase til ny romantisk symbolik gennem kunst og musik. Initiering til mysteriet. Mister sin individualitet, finder fæ-ste i noget som står udenfor tidens strøm. Kunsten som forløser. Musikken som repræsentant for livsviljens strømninger. Dionysisk visdom.

Et intelligent mellemværende
Fornuften er selvfølgelig ikke død! men den må i dag leve forklædt i nye grænse-områder, 1 de nye marginale subkulturer eftersom de traditionelle tilhørsforhold – uddannelse, forskningsmiljø, politik er ophævet og afvæbnet. Vandt markeds-økonomien og planøkonomien. Jagten på fornuft og sandhed er afløst af jagten på de kortsigtede konkurrencemæssige fordele. Analysen af de markedsøkonomiske tvangssammenhæng medfører ikke længere frigørelse, men ny intregration.

Atter flyttes problemfeltet. Sammenhæng finder sted mellem de individuelle gruppe psy-kologiske og sociale prestige-forventninger. Den individuelle længsel udmønter sig i sprogspil som individer indgår i og i disse spil indgår produkterne ikke kun som uskyldig kulisse, rekvisitter. Men som det egentligt bevægende. Produktsymbolik-ken er ikke et bagtæppe for et spil af handlinger, men selve meningen, ved siden af naturen som forevigt uigennemskuelige supjekt som nu er fortrængt, det egentlige bevægende subjekt og individer blotte prædikater til produkterne. Forbrugeren kø-ber ikke varer, varerene køber forbrugere! Produkterne er ikke kustymer til iscenbe-sættelse af kærlighed -m pige møder dreng, forretningsmandens egodrive, der skal sikre sig en ordre.

Slutspil
Den store ener der er bevidst om at han selv er slagmark for historiske kræfter som tørner sammen og som åbner sin viden for andre for at vise hvad der bliver bestemmende for fremtiden. Kaldsbevidsthed og verdensforklarende oplevelser.

Fra krise til katastr