Bowlby

Bowlby og tilknytningsteorien

Barnet er født med tilknytningsadfærd. Stort behov for kropskontakt. Barnet er objektsøgende, det skaber emotionel binding.

1) Specifikt – barnet retter sin opmærksomhed mod få andre mennesker der foretrækkes, det træffer et valg, det er noget specifikt

2) Varighed – i almindelighed forlades de hidtidige tilknytninger sjældent, men varer livet ud

3) Emotionelt engagerede – viser sig ved at adskillelse eller trussel om adskillelse, brud, tab – senere ved forelskelse ved tab af partner

4) Ontogenese – skabelse af tilknytninger de første levemåneder og år er vigtigt; kan aktiveres frem til 3. leveår

5) Indlæring – at skelne mellem kendte og ukendte personer. Hvad giver belønning/straf – social læring, en “coping” mekanisme

6) Organisation/struktur – kognitive aspekter. Hvordan får jeg opmærksomhed, gør sig erfaringer med at skabe tilknytning og hvordan kommer jeg fri igen? (forstillelse)

7) Biologisk funktion – overlevelse. Abeforsøg viser at tilknytning er nødvendig, står over de fysiologiske behov (mad) Moderens hud, duft, berøring

Bowlby nævner nogle tilknytningsmønstre:

den ængstelige tilknytningsform
den tvangsmæssige tro på sig selv
den tvangsmæssigt givende person
Angst for at miste – er det lig med jalousi! Det er forbundet med lidelse og smerte at skulle knytte sig til nogen – man kan jo miste det igen.

Målet må være at skabe en sikker base, ikke nødvendigvis den primære sikre base, men en erstatningsbase, hvorfra barnet kan opdage verden, andre tilknytninger og hvile deri.

– evnen til at knytte sig til andre, være tæt på, at elske
– at tro sig elsket
– at stole på andre
– at kunne adskille sig fra andre, at kunne være alene, at kunne bære at have uvenner
– at kunne lide sig selv og stole på sig selv
– at være interesseret i sig selv (krop), omverdenen, være nysgerrig
– at kunne sørge over tab
– udvikling af og muligheden for at bruge sin intelligens
Hvad er de væsentligste træk i tilknytningsteorien? Hvad betyder “en sikker base”? Hvad er “tilknytningsmønstre”, og hvad betyder det at “de varer ved”? Hvorledes adskiller tilknytningsteorien sig fra Freuds modeller? Modsiger Freud og tilknytningsteoretikerne hinanden – eller komplementerer de hinanden?

UDVIKLINGSNICHE

Med udviklingsniche tilsigtes et begreb der ligger i en krydsning mellem den individorienterede udviklingspsykologi og den kultur- kontekstorienterede angrebsvinkel. Skulle gøre det muligt at studere kulturens regulering af barnets mikromiljø og forsøge at beskrive det set fra barnets synspunkt for at begribe udviklingsprocesser og kulturtilegnelse. Udviklingsnichens (analogi til det biologiske nichebegreb) består af tre subsystemer:

1) Barnets umiddelbare fysiske og sociale rammer
2) Kulturelt regulerende børnepasnings- og opdragelsesmåder
3) Opdragernes (børne)psykologi (skal børn beskyttes mod forældres forventninger)
Hvilken indflydelse har denne udviklingsniche på de små børns udvikling? Hvad fremmer eller hæmmer den?

SOCIOTOPBEGREBET

(Analogi til det biologiske sociotopbegreb: Kulturelt, rumligt afgrænset livsrum – en lokalitet, som kendetegnes af særskilte, givne forudsætninger, med hvilke barnet samvirker. denne samvirken forudsætter fra barnets side en indordning i sociotopens givne funktionsforudsætninger.

Dobbeltsocialisering: barnets pendler imellem forskellige sociotoper med hver deres funktionsforudsætninger, og hvor amme adfærd kan medføre forskellige reaktioner og konsekvenser. Sociotopbegrebet er måske bedre egnet til at beskrive relevante træk ved børns opvækstvilkår i den postmoderne tilstand end udviklingsnichebegrebet!

De fleste danske børn lever i kernefamilie med udearbejdende forældre, hvorfor de en stor del af dagen passes udenfor hjemmet fortrinsvis i vuggestue eller dagpleje, skole. Hvilken indflydelse har denne særlige udviklingsniche på de små børns udvikling? Hvad fremmer den, hvad hæmmer den?

1) På hvilken måde ændrer opløsningen af de feudale livssammenhæng, det enkelte individs nære relationer til forældre og arbejde? (dannelsen af selv/identitet – ydre/indre kontrol og afhængighed)
2) Hvad betød ungdomsoprøret i 60erne for relationen mellem generationerne – det antiautoritære oprør? (opdragelsesmetoder)
3) Hvilke ungdomsfænomener optræder i dag? (protest eller tilpasning)
4) Hvad menes med at ungdomstiden er et “moratorium”? (en fysisk og psykisk hvilepause – udviklingsniche eller subkultur).
Opdragelses- og ledelsesformer, deres virkning på gruppelivet og deres betydning for det enkelte barns udvikling

FAMILIEN – Oprindelsesfamilie og egenfamilie – delegation?

– trøst og trivsel
– økonomisk funktion
– reproduktion
– socialisering
– mindre familie
– mindsket autoritet til faderen
– øget individualisering/frihed
– øget seksuel aktivitet udenfor familien
– øget antal kvinder i erhvervslivet
– mindsket beskyttende funktion
– øget mobilitet
– børn flytter
– fra økonomi til romantik
– stigende skilsmisse frekvens
Skolealderen

Freud. latensperiode – erhvervelse af jegfunktioner
Erikson: psykosocial krise – flid vs. mindreværd
Piaget: Udvikling af konkret operationel tænkning
Kulturhist: abstrakt lærevirksomhed
Motivationsstruktur: fra lystbetonede handlinger til handlinger styret af afventning af kortsigtede og langsigtede interesser – fra proces til produkt- præstationsorientering.

Selvopfattelse: fra selvbeskrivelser der henviser til konkrete handlinger, egenskaber, ikke realistiske, inkonsistente til beskrivelser der henviser til generelle egenskaber og træk, baseret på sammenligning, realistiske og konsistente.

Sociale relationer udenfor familien: fra familie- til nærmiljøbeyimngede relationer til selvbestemte interessebaserede venskaber indenfor et større miljø

Moral: fra rollestyring til regelstyring, fra egeninteresse til social konvention.

Kognition: fra relativ relationsbunden tænkning til relativ relationsfri tænkning –

fra egocentrisk tænkning til konkret operationel tænkning. Udvikling af metasproglige færdigheder.

Hvilke forklaringer kan gives på voldelig adfærd hos børn og unge? (indlærte konfliktløsninger, frustrationsteorier, samfundsstrukturens rolle?)

Hvorledes kan man forklare sammenhæng mellem det tidlige “mor-barn” forhold og senere personlighedsudvikling (voldelig adfærd eller omsorgssvigt fra forældre?)

Det moderne voksenliv består af mange former for opbrud: uddannelse og karriere, arbejde og klassesamfund, familie og bopæl, – beskriv forskelle på mænd og kvinders oplevelse af sådanne opbrud. Hvad betyder ændringer på arbejdsmarkedet: arbejdsløshed, efteruddannelse mv. for den enkeltes selvopfattelse

1) tidlig voksen: nye kønskonflikter, hvad menes med begrebet “samforståelse”?
2) sen voksendom: midtlivskrise, hvad menes med identitet og frisættelse?