4. Artisten

4. Artisten

Den kreative-individualistiske-indadvendte-depressive-person

Resume: Artist, kreativ, intuitiv og depressiv. Den tragi-romantiske.Lidenskab: misundelse. Stræber efter det uopnåelige. Idealeter aldrig her og nu. Er aldrig tilfreds i nuet, ser altid frem mod en lykkeligerefremtid. Tragisk, sorgmodig, artistisk, følsom, længsel efteren fraværende elsker, tabet af en ven. Trækker sig resignerendetilbage, dramatiserer følelser. Er meget kreative og i stand tilat hjælpe andre gennem deres smerte. De elsker det smukke, skønhed,og et passioneret liv: fødsel, sex, død. Frygt og ønsker:At være mangelfuld, at forstå sig selv. Selvopfattelse: Jeger følsom, giver mig hen til fantasier. Jeg er “første”klasse, og tilhører en særlig “elite”.

Muligvis negativ overfor begge forældre. Husker som barn at væreblevet “forladt” og misforstået og lider under en følelseaf tab og afsavn. Manglede “rolle-modeller” under opvækstenog måtte selv skabe sig en identitet ved at kigge indad i følelserog fantasi. Har tidligt oplevet tab, f. eks. Mistet en forældre (sandsynligvisfaderen) gennem skilsmisse og derigennem mistet noget selvværdsfølelse.Tilbeder faderen, som pludselig vender sig bort. Vreden over tabet vendesindad. Føler de mangler noget som andre har. Dvæler ved “tabt”oprindelig kærlighed, og fantaserer urealistisk om fremtidige forhold.Følelsen af tab resulterer i tilbagevendende depressioner langt indi det voksne liv. To typer: den fundamentalt deprimerede, “forvirredehusmor”, som trækker sig ind i sig selv, og den analytisk hyperaktive,som på overflader ikke ser “syge” ud, begge er stærktfølelsesmæssigt svingende typer.

Tiltrækkes af det fjerne og “uopnåelige” og affejerdet som er tilgængeligt som uden værdi. Dvæler hele tidenved det negative i situationen. Nuet har altid “mangler”, og detfremkalder irritation og vrede. Finder hurtigt fejl og flytter opmærksomhedenover på “længslen” – venter på at livet skalbegynde. Beslutninger træffes mere på baggrund af skiftendefølelser, end opfattelsen af aktuelle facts. Deprimeret, ruger overfortidige fejltag. Enten ved at isolere sig og “søge livetsmening” og/eller gennem hyperaktivitet, gennem kreativ udfoldelse,religion, ritual og kunst. Lever i følelsesmæssige ekstremer,sjældent midt i mellem.

Melankoli opleves “behageligt”, som en sød atmosfæreaf sky bedrøvelighed. Holder verden på afstand, men ikke forlangt, ellers ryger de ud i store depressioner. Har svært ved at viseintimitet, som kan udløse angst for at blive nedvurderet og efterladt.Følelser overdramatiseres, man forestiller sig altid det værste,vreden udtrykkes gennem verbal sarkasme, andre skal såres.

De føler sig fremmede, som udenforstående, men samtidigsom værende noget enestående og unikt, fordi de ikke kan affindesig med det “almindelige”, som normale “flade” menneskergør. Leder efter autencitet, leder efter et det manglende led, somskal gøre dem lykkelige; det nuværende er ikke det rigtige,ens rette selv vil dukke op en gang i fremtiden, når den rette “elsker”dukker op. Evindelig selvkritik gør, at de ofte længe er inaktiveog giver en følelse af hjælpeløshed. Lidelserne gørdem sensitive overfor livets store essentielle spørgsmål ogde fine følelser lader sig oversætte i artistisk udtryk, kunstog litteratur etc. De har udviklet en fintfølende æstetisksans. Den tragi-romantiske kunstner-type, der taler om selvmord som enmulig udvej. Men de er samtidig også sensitive overfor andre menneskersfølelser og har derfor evnen til at støtte og hjælpeandre i krise.

Føler sig såret når fødselsdagen overses afvennerne, små kritiske bemærkninger fører let til isolation.Kan lide at gøre sig “vanskelig” og udtrykker derigennemen sær masokistisk tendens omkring deres egen selvværdsfølelse.Masokisme og vrede fører til situationer, hvor sarkastisk selvhævdelse,hævn kan udtrykkes. Er misundelig på andre, som ikke er “handicappet”som de selv og som bare har det hele.

Ignorerer de små autoriteter, men respekterer den store “elite”.Regler gælder kun for de andre. Har behov for at være anerkendtog elsket af fremtrædende personer, som de respekterer og som har”særlig dybde”. Intens selv-kritik. Dvæler ved etproblem, vender og drejer det og kommer ikke længere. Det negativeforstørres op, f. eks. synes mange at lide under anorexi nervøse,føler sig tykke og grimme, når de rent faktisk er ganske normale.Leder efter en “magisk” kur. Utålmodig og irriteret overordinære følelser, disse skal forstærkes gennem fantasiog drama. Forfører og afslår, finder fejl hos andre, indende når at skubbe en væk. Har vanskeligt ved at etablere langvarigevenskaber. Kan lide at bevæge sig lige på grænsen af “nederlag”,dvs. at tage chancer, som er spændende på trods/på grundaf muligheden for nederlag og store tab.

Sprogspil: Beklager sig. Lukker øjnene og giver agt på følelserneog fortæller jammerlige historier. Taler i timevis i telefon. Indstillersig hurtigt på den andens følelser. Har en bidende, sarkastiskhumor, som afslører en indre vrede. Gode råd afvises. De præsenterersig i deres påklædning som “anderledes”, en særligelegance, eksklusive garderobe, der efterligner modebladene “indadvendte”arrogance. Bruger tid på at sminke sig. Finder en “stil”,der er unik nok til at kommunikere en “forladt outsider” og samtidiget prestigefyldt individ, som ikke er underlagt de normale regler. “Modemærker”der siger noget. Også “brugt” tøj anvendes med stil.

Desintegration: Når de bevæger sig mod punkt 2, som følgeaf følelsesmæssig sammenbrud, føler de sig fortvivledeover ikke at kunne aktualisere sig selv. Hader sig selv. Søger udaf isolationen ved at række ud efter andre, for at finde en at elske.Kan ikke fungere på egen hånd og får andre til at tagesig af dem; men problemer opstår, når også “hjælperen”skubbes bort. Begynder at hade den, man lige har gjort sig afhængigaf. Er hypersensitive overfor kritik, såres let, har svært vedat skabe kontakt. Holder sig udenfor, er sky og reserverede. Selvmordstanker,psykiatrisk institutionalisering.

Integration: Går de mod punkt 4 styrkes selvdisciplinen, kontrolleresikke længere af skiftende følelser. Kan tænke objektivt.Føler sig ikke længere så “udenforstående”,men skaber sig selv i plads i verden. Holder op med at fantasere over livet,og begynder at leve det. Den følelsesmæssige rigdom udløserstor kreativitet.

Typisk forsvarsmekanisme: Introjektion, dvs. en slags “identifikation”der sker meget tidligt og spiller ind ved psykoselignende strukturer, sværedepressioner. Introjektion finder sted tidligere end “identifikation”,før de perceptive og kognitive evner udviklet tilstrækkeligttil at kunne genkende “rolle-aspekter” i interaktionsformen, somjo er en forudsætning for identifikation. Internalisering af følelsesmæssige mønstre orienteret omkring genstande. Man taler også om “introjektion”,når det drejer sig om inkorporering i jeg’et, “identifikation”når det drejer sig inkorporering i overjeg’et. Ofte udløstaf tabs-oplevelser, en elsket forældres død, som man indvendigtholder i live gennem identifikation for at undgå “sørgearbejdet”(f. eks. Maskulinisering af en datter, der identifikatorisk bearbejder faderensdød). Sublimering i form af flugt fra omverden, anstrøg afdet åndelige som forklaringsmekanisme, med narcissistiske træk omkring det at tro sig ædlere end “almindelige”mennesker.